Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dreng, der med sin Pisk i Haanden gaar med sine Faar
paa Marken og løfter Blikket mod den kvidrende Lærkes
Stigen oppe i Luften. Ved et Tilfælde havde Xylograf
F. Hendriksen faaet det at se, medens det stod mellem de
af Udstillingskomiteen kasserede Arbejder, men da han
senere til Ring udtalte Ønsket om at erhverve det, var det
udslettet og Lærredet anvendt til et andet Maleri.
Det betydeligste af Rings Billeder fra 1883 er dog
»Tiggerbørn udenfor en Bondegaard«. Paa en graa og trist
Vinterdag kommer
de derfra; en
halvvoksen Pige sender
et bebrejdende Blik
til en Dreng, som
slentrer midt langs
Vejkanten med
Hænderne i
Lommen; han vil ikke
hjælpe hende med
at bære den
Spaan-kurv, hun har paa
Armen, for hun er
jo den største. Et
mærkeligt Billede,
der éngang set
vanskeligt atter vil
blive glemt. Mærkeligt
båade ved sit
Indhold og sin Form.
Mange fandt det
frastødende. Detvar
jo Figurer, der ikke
havde det glade
Søndagssmil som
hos Exners
Amagerpiger og ikke
bar saa renvaskede
Klæder som
Vermehrens Sædemand. Det blev
paastaaet, at han
ubarmhjertigt
havde betonet fattige
Staklers Grimhed,
Elendighed og Smuds. Han havde kun kærligt forstaaende
bøjet sig mod Virkelighedens barske Aasyn og gengivet
det uden Sminke. Tiggerbørnene var fremstillede
fuldkomment karaktertro med deres menneskelige Væsen og bitre
Kaar veltalende udtrykt i deres Miner og Stillinger; Ring
vidste ogsaa, at fattige Klæder, ældede — og for et
Malerøje ofte forskønnede — af Slid, Vejr og Vind kan have
adskilligt at fortælle. Men ogsaa ved rent formelle
Egenskaber vakte Billedet megen Mishag. Var Vejen ikke noget
Klister, gik Pigen ikke daarligt paa sine spinkle Ben? Der
var nok nogle formelle Svagheder, men til Gengæld store
formelle Fortrin. Først og fremmest Sans for
Helhedsvirk-ningen, en udmærket Samklang mellem Figurerne og
Landskabet, en ualmindelig Fylde og Finhed i de dæmpede
Farvetoner, hvor .kun Pigens altfor kraftigt røde
Muffediser var et lille Brud paa den udsøgte Harmoni. Behandlin-
gen var blottet for akademisk Dygtighed, men den havde
en Friskhed og en Kraft, som er ulige sjældnere og ulige
mere værd.
I disse sine. første Billeder — og i et Utal af sine senere
— har Ring skildret dansk Almue anderledes og i visse
Maader bedre end nogen anden Maler før ham, uagtet
dansk Folkelivsmaleri allerede havde udført adskillige
glorværdige Bedrifter. Det var udviklet ved forrige
Aarhundredes Midte af en Række dygtige Malere, der —
fraset Vermehren —
ofte gav deres
Billeder et novellistisk
fortællende Indhold,
men som gode
Demokrater saa
deltagende paa Folkets
Glæder og Sorger.
Af disse Malere
satte Ring
Dalsgaard højest.
Mellem deres
Arvtagere beundrede Ring
ofte Ancher, især
dog Hans Smidth.
Denne længe
oversete Maler har givet
en lige saa
træfsikker Karakteristik af
den jydske Almue
som Ring af den
sjællandske. Hvor
højt han end
elskede sine Jyder, har
han dog i Regelen
betragtet deres
Væsens .
Ejendommeligheder med et lille
lunt Smil. Smilet er
sjældnere hos Ring. [-LøjerligeFremtonin-ger-]
{+LøjerligeFremtonin-
ger+} har han
gengivet med en ved den
indtrængende
Dybde i
Karakteristikken næsten streng Alvor. Han kom ikke oppefra eller udefra
til Menneskene ude paa Landet. Saaledes som han
fremstillede dem, kunde de kun opfattes og gengives, naar
Maleren var en af deres egne.
Billedet af Tiggerbørnene blev meget omstridt. 30 Aar
senere fortalte en gammel Herre, hvor forundret han var
blevet, da han hørte flere dengang unge Kunstnere udtale
sig anerkendende om det. Rings Fader, af hvem han
samme Aar havde malet et karakterfuldt Portræt, fik under
sin lange Sygdom den Glæde i Næstved Avis at læse en
lang Feuilleton om Billedet med Tiggerbørnene, uden at
dog Malerens Navn var nævnt. Sønnens Malerkunst var
altsaa andet end Legeværk. Da Faderen næste Aar gik i
sin Grav, havde han faaet Haab om en betrygget Fremtid
for sin Søn. Sørgeligt længe varede det, før dette Haab
blev opfyldt.
Tiggerbørn udenfor en Bondegaard. 1883
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
