Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk Diskussion. 1885
sigt er stort og sært, men Udtrykket ramt. Hjemmefra er
Billedet »Far kommer!« Nær et stort Træ staar Rings
gamle Moder strikkende og ser efter sin Søn, hvis to
Rollinger ad en Marksti løber ham i Møde, da han vender hjem
fra Arbejdet. Lige
saa smukt som
Figurerne er
Landskabet opfattet, og
det passer
fuldkomment til dem, dette
simple Landskab
med flade Marker,
afskaarne nær
Horisonten af en
vandret Pileallé. Ring
havde ofte fulgt sin
Broder, naar denne
var gaaet ud for at
høste, og havde
gennem Tegninger
søgt at gribe
Bevægelsen for at
gengive den i et stort
Billede. Til danske
Malere har Rings
Kunst ingen Gæld, men det er tydeligt, at han paa et
Tidspunkt med Interesse har studeret Gengivelser efter
Arbejder af J. F. Millet. Fra ham har han endog engang
direkte laant Staffagen til et lille Aftenlandskab. Den
samme Medfølelse med Landalmuens Kaar og Skæbne, Millet
har udtrykt i Billedet »Brændehuggeren og Døden«, har
Ring udtrykt paa sin egen
Vis i Billedet med den
gamle Kone, der udmattet
synker ned paa Vejkanten,
medens Dødens Skyggebillede
svæver hen over mørke
Skyer, og Aftenrøden snart
vil slukkes. Millet havde
forstaaet Bonden, Arbejderen,
Livet, saaledes som Ring
selv opfattede det, et Liv,
der var altfor fyldt med
træls Arbejde som
Bjergmandens med hans
»Hammerslag paa Hammerslag
indtil Livets sidste Dag«.
Tiderne skiftede, Slægter
døde, og ny fødtes, men
hvert Aar gik endnu
Sædemanden og Høstkarlen over
Markerne. Ring tænkte dog
ikke paa at bortviske
Menneskenes individuelle
Fysiognomier for at fremhæve
Typen, det er Rings Broder,
der i sin blaa Bluse
bortmejer Markens Korn. Ring
ønskede, at Billedet skulde
blive monumentalt, og det er
monumentalt. Det fulgte ham fra Vingaardsstræde til
Knabrostræde og fyldte næsten halvt det lille Atelier, han der
havde faaet paa Kvisten i Fru Sommers Hus. Han havde
til Naboer andre fattige Malere, og derop kom jævnligt
Gæster, flinke og
intelligente unge
Mennesker, der
sammen med
Maleren dannede en Art
Boheme, om hvilken
nogle af Rings
Billeder fastholder
Erindringer. Dog ikke
alle var løse Fugle.
Det Atelier, hvor
Christian Clausen
— en enkelt Gang
ogsaa Ring —
havde den samme
smukke,
godhjertede og letsindige
Model, som Julius
Paulsen har
anvendt for den
ny-skabte Eva, var
lejet af Alexander Wilde, den senere Amtsforvalter, der
altfor sjældent fik Lejlighed til at dyrke sine gode Evner
som Maler. Han havde baade Hus og Hjem, endda et
udmærket Hjem ude paa Helenevej, og i dette blev Ring snart
en hyppig og kærkommen Gæst. Wilde og hans Frue var
højt kultiverede og elskværdige Mennesker, trofaste
Venner, der ønskede og forstod
at hjælpe Ring saa godt,
som det stod i deres Magt.
Fruen maatte staa for ham
til en af Figurerne paa det
ret anselige Billede fra 1887,
»Maduddeling paa
Frederiksberg«. Dog hverken
dette eller de mange
Billeder, han det foregaaende
Aar havde malet ved
Opfyldningen af
Kalkbrænderihavnen, kan maale sig med
de bedste af de talrige
Billeder, han i 1887 havde
faaet malet ude paa Landet.
Et af dem er ikke meget
større end et Ark
almindeligt Brevpapir. Der sidder
»Pokke-Niels«, som ikke
kunde skrive og daarligt
tale forstaaeligt, med en
Kabuds paa Hovedet og
klistrer Papirsposer, hjulpet af
sin Ægtefælle. Haanden,
han fladt lægger over
Papiret, begge Figurerne, det
kalkede Rum, Sneen, der
lejrer sig udenfor Vinduerne
166
Far kommer. 1885
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
