Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mogenstrup Kirke. 1888 (Hirschsprungs Samling)
Landskaber en Lethed og Sikkerhed, der nærmer sig
Virtuositet. Ingen formaar saa »drevent« som han med nogle
lette Strøg at sætte tynde Kviste og Træer op mod en
Luft. Og i hans Figurer er der selv i Behandlingen noget,
der bragte flere af hans Venner blandt Malerne til at sige,
at han kunde minde om den dengang overvurderede og
ham saa fjerntstaaende Bastien Lepage.
Om denne erindrer især det 1886 malede Billede, »Et
Frieri«, baade ved Motivvalget, Kompositionen, de milde,
bløde Toner og Behandlingen. En siddende Pige betragter
betænksomt den Ring, der er givet hende af en ung Karl,
lænet mod Muren af et Hus. Den unge Mand med
Straa-hatten, en af Malerens Skolekammerater, er alligevel fint
og skarpt karakteriseret som en ægte Sjællænder.
Mærkeligt nok er der ogsaa i hans smaa, tidlige
Sommerlandskaber undertiden en lys, mild, lidt smaragdgrøn
Farve, som godt kan erindre om fransk Landskabskunst.
Der er f. Eks. i det 1887 malede lille Billede med nogle
Drenge ved Gadekæret i Ring, atter mod Sædvane en ren
Idyl. Det stille Kær, der godt kan tages for en Flod, ligger
hyggeligt omgivet af smukke Træer; Træerne til venstre
kan endog minde en Smule om Corot. Men Ring havde
dengang intet set af fremmed Nutidskunst. Først 1888 kom
den franske Udstilling i København, og Aaret efter foretog
han sin første Udenlandsrejse.
III.
Han havde opnaaet at faa 500 Kr. fra Akademiet for at
se Verdensudstillingen i Paris. Paa Vejen derned opholdt
vi os i Hamborg, Amsterdam, Haarlem, Leiden, Haag, Delft,
Rotterdam, Dordrecht, Antwerpen og Brüssel. Han var
hverken rejsevant eller sprogkyndig. Paa Hotellet i
Amsterdam klagede Opvarteren over, at min Rejsefælle aldrig
værdigedes at svare ham, selv paa Henvendelser i fejlfrit
Engelsk, og da vi engang skiltes i Jødekvarteret, var jeg
højst urolig, før han genfandt Hotellet. Naturligvis havde
han Fornøjelse af Museerne, ikke mindst af at se de
livfulde Billeder af Jan Steen, men blev dog hurtig træt og
tog sig en lang Lur i Museet i Rotterdam. Det var ham
kærere at nyde den friske Søluft paa Scheweningens
Strand og se de barbenede Mænd, Kvinder og Børn
flokkes om Fiskerkvaserne, da Solen gik ned.
I Paris saa vi paa Louvre og Verdensudstillingen atter
Myriader af Kunstværker. Ikke mindst interesseret var Ring
af Rafaellis bedste Billeder, Arbejderne, som udenfor en
Beværtning griber deres Glas, det gamle, skikkelige
Ægtepar, der sørger for at optræde med Anstand som
Bryllupsgæster, Konen knapper med Besvær Mandens hvide
Handsker. Opfattelsen var her ikke væsensforskellig fra Rings
egen. Da han en Dag vovede sig ene ud i Byen og paa
Udstillingen, iagttog han de Folk, han mødte, og saa, at
de, om de end talte Sprog, han ikke forstod, og undertiden
havde hjemme i fjerne Lande, dog i Grunden var
Mennesker nøjagtig som os andre. Alt det forunderlige, han
oplevede, var ikke Drømmefantasier. Vi havde mange
fornøjelige Timer, spiste engang til Aften hos Jonas Lie, var
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
