Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lede gode Studier fra Byen og dens pragtfulde Omegn;
fornøjeligt er et Billede med en Reberbane i Via dei
Cappu-cini, i Opfattelsen ikke uden Lighed med Arbejder af Peter
Hansen. I det hele taget befandt han sig særdeles vel i
Italien. Da han i Forsommeren var en Maanedstid hjemme
i Danmark, var Hovedformaalet at se til sin gamle, syge og
sengeliggende Moder, der havde længtes saa inderligt efter
ham og kun ønskede at dø, medens han var hjemme, men
hun levede endnu ind i næste Aar. Paa Hjemvejen havde
Ring i Berlin malet en Kopi efter det smukke Dameportræt
af Petrus Christus. Den 2. Juli rejste han med et af »Det
Forenede«s Dampskibe tilbage til Italien; paa Nedrejsen
oplevede han at se
en Tyrefægtning i
Barcelona. I August
var han i Siena,
hvor han trods den
stærke Varme fik
malet en mesterlig
Kopi efter et
Madonnabillede af
Matteo di Giovanni.
De elskelige gamle
Mestre, der havde
givet deres nydeligt
behandlede Billeder
saa megen Sjæl og
Udtryksfinhed,
havde vundet hans
Hjerte. En af dem
havde malet det
skønne
Mandspor-træt i Profil, han
allerede havde faaet
kopieret i Neapel; i
Februar 1895
malede han i Firenze
lige saa
beundringsværdige Kop’ier efter Portrætter af Hans Memling, Filippino
Lippi og Holbein.
Men derfor glemte han ikke i Italien at se paa
Naturen, Bygningerne og Menneskene. I Terracina, hvor han
var i September 1894, rullede Bølgerne mod Stranden som
i Hornbæk, men der var stejle Klipper og Mennesker af et
andet Udseende og med et andet Sprog, som han endnu
forstod saa ufuldkomment, at han ikke altid kunde følge
den snaksomme, skævnæsede Vincenzos Forklaringer, og
for et Aftenbillede med Kvinder og Børn, der hentede Vand
fra en Kilde, udelukkende var henvist til de Modeller,
Opvarteren i Albergo della posta valgte til ham af sin egen
Familie. Dog fik han baade her og senere, da han i
Pompeji slog sig ned i Albergo del Sole, malet ikke faa Billeder
og Studier, hvoraf flere særdeles godt gengiver Italiens
klare, lysmættede Luft. F. Eks. Billedet af Apollotemplet i
Pompeji, af hvilket Nationalgalleriet i Oslo ejer en
Gentagelse. Dets Gengivelse af Templet har samme Omhu og
Nøjagtighed som vore ældre Maleres ypperlige Studier efter
antik Arkitektur.
Skønt Ring undertiden i Italien kunde føie det behageligt
at leve fjernt fra det, hjemlige Vrøvl og Pjank om intet,
fyldte Gensynet med det danske Foraar ham med den
Glæde, der har faaet saa veltalende et Udtryk i det alt nævnte
store Billede i den Hirschsprungske Samling, hvis Katalog
medgiver det følgende Forklaring: »I en Bondehave gaar
to unge Piger omslyngede. Den yngre ser med en drilsk
Mine op til den ældre, der adspredt og drømmende stirrer
mod Jorden, optagen af sit Hjertes Hemmelighed«.
Hemmeligheden var den, at hun, Herman Kählers Datter Sigrid,
havde indvilget i at blive Malerens Hustru. Vist var Billedet
i mange Henseender anerkendelsesværdigt, Haven med
dens mange Løvetandsblomster i Græsset og den yngste
Piges skotsktærnede Kjole udmærket gengivne. Det havde
Poesi af en anden
Art end Rings
ældre Billeder og
skaffede ham baade
nye Venner og en
Aarsmedalje, da det
blev udstillet. Det
mindede om de
italienske Ord, der
paa en berømt tysk
Malers Billede
priste Vaaren som
Aarets Ungdom og
Ungdommen som
Livets Vaar. Talte
det end Dansk, var
det med en lille
Smule fremmed
Accent. I Modsætning
til alle Rings
tidligere og senere
Arbejder var det lidt
kunstigt, lidt
tillavet.
Der er intet af
dette i alle de
mange andre Billeder, i hvilke han har fremstillet det elskelige
Menneske, der den 25. Juli 1896 blev hans Hustru. Intet
kan være simplere end det nydelige lille Billede, hvor hun
ved Lyset fra en Petroleumslampe arbejder ved sin Væv.
Kunstmuseets 1897 i Karrebæksminde malede Billede af
hende virker ved sin Størrelse monumentalt, men er
alligevel enkelt og fuldkomment ægte. Lænet til Karmen af en
aabentstaaende Dør staar hun i sin gule Kjole og ser ud
over Havens blomstrende Frugttræer med den varme
Glæde, hun i ualmindelig Grad havde af Naturen og af enhver
Blomst. Billedet gjorde Lykke paa en Udstilling i München,
en stor og smuk Gengivelse efter det findes i det af
Friherre von Mürbach udgivne Pragtværk »Ars nova«. Paa
mange af Rings senere Billeder genser vi hende i
Hjemmet. Hun har ved Aften sine Børn paa Skødet, hun viser
dem Billeder. De følger alle tre Moderens Arbejde med i
Papir at udklippe de Net, der fyldte med gode Sager skal
pynte paa Juletræet. Det var ny Emner for Ring. Han
opfattede og gengav dem paa sin egen Vis. Men det var jo
ikke ny Emner for dansk Malerkunst, thi denne har i større
Omfang end Kunsten fra noget andet Land givet Udtryk
for Glæden over Hjemmet.
173
Tre Dødninge i Palermos Kappuciner-Kloster. 1894 (Kunstmuseet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
