Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store Hus oppe paa
Bakken. Men dette
viste sig vanskeligere
at sælge end det lille.
Han maatte tjene
Penge for at leve og
hjælpe sine Børn,
mange ønskede at
faa Billeder af ham,
der var næsten ingen
usolgte tilbage, og
han gik i Gang med
ny. Som Madlysten
kommer under
Maal-tidet, vendte
Arbejds–lysten og
Arbejdsglæden tilbage, da
han atter kom til at
male. De ny Billeder
stod ikke tilbage for
de gamle. Vistnok
enstemmigt
erkendtes hans tre
Smaabilleder paa
Udstillingen ved
Charlottenborg 1927 for dens
bedste. To af dem
var smukke og fine
Landskaber fra
Roskilde, det tredje viste
et med Rings
indtrængende Karaktersans opfattet Billede
af en ældre Kavaller
i Betragtning af det gryende Foraar. Fuldt saa godt blev
dets senere malede Modstykke. En ung Dame sidder
tankefuld med Haanden under Kind og ser ud af Vinduet paa
Udsigten over Fjorden en smuk Efteraarsdag, hvoi
Lyset har Foraarets straalende Klarhed. Efteraaret kan jo
dog undertiden
have gode Dage.
Ogsaa i Menneskenes
Liv.
VI.
Kun en ringe Del
af Rings gode
Billeder er bleven
nævnt. Det har
ikke været Hensigten
her at bringe en
udtømmende Redegørelse for hans
Gerning, men dog at
angive, hvorledes
denne er indføjet i
hans Liv.
Gerningen er nøje
forbundet med Personen.
Om denne kan det
Efteraar. 1926
være rimeligt endnu
at tilføje et Par Ord.
Ikke just om den
ydre, der mange
Gange er gengivet i
Skulpturer og
Malerier, maaske bedst i
det Aftenbillede af
Viggo Johansen,
dej-har faaet en
Æres-plads i’ Münchens
Neues Pinakothek. Et
i September 1927
taget Amatørfotografi
viser, hvorledes han
nu ser ud.
Hans indre, rent
menneskelige
Egenskaber er allerede
tidligere priste paa
Tryk, blandt andre
af Find. I flere
Henseender minder han
om Theodor
Philipsen, han er lige saa
usnobbet, takserer al
falsk Glimmer lige
saa lavt og er
gladest, naar han kan
feste for sine Venner.
Med stærke
Sympatier, men dog i Stand
til at skatte Kunst,
der er vidt forskellig
fra hans egen. Som Medlem af Gallerikommissionen var
Ring begejstret for at erhverve et udmærket Portræt af
Pilo. Større Modsætninger end Rings Kunst og det 18de
Aarhundredes er næppe tænkelige.
Men Rings Blod er ikke saa hidsigt som Philipsens, han
har Bondenaturens
Sindighed. Alfred
Christensen sagde
engang: »Han har
alle den
sjællandske Bondes
Fortrin, men ingen af
hans Fejl.« Paa sin
Vis er Ring ikke lidt
af en Filosof.
Theodor Philipsen
sagde engang, da han
mente sig lovprist
ud over alle
rimelige Grænser: »Jeg
ved nok, hvad jeg
er værd!« Ring
opfatter dette rigtigt
som Udtryk for
Beskedenhed. »Vi har
i Danmark,« siger
183
Portræt af Arkitekt A. L. Clemmensen. 1921
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
