- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
74

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theaterdagbog januar 1890 - Emile de Laveleye: To nye utopier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hostrups En spurv i tranedans laa godt for theatrets
spillemaade; men hverken det eller Sheridans Medbeilerne paa dansk
vakte større opsigt. En spanier paa dansk efter det tyske fremmede
heller ikke national scenekunst, ialfald ikke repliken, ligesaalidt som
Reuters Landmandsliv paa dansk. Hr. Johannesen havde i dette
stykke ikke faaet tag paa onkel Bræsigs rolle. Helt hjemme var han
derimod i Grylle og hans viser (dansk), og i Jeppe har han en
af de roller, som viser, hvor store hans evner er.

Publikum tog uventet godt imod De to armringe, endda versene
ikke fik den fineste behandling.

Der maa arbeides alvorligt med sproget paa Bergens scene, og i
spillet maa der komme mere takt. Nu løber alt med en fart, som
nærmer sig sjaskeri. Forklaring: For lidet publikum, for mange stykker.

Intet moderne norsk stykke opført i aarets seks første uger. Grund:
Bringer ingen penge i kassen.

        I. H.

To nye utopier.

[1]

(Af Emile de Laveleye i „The Contemporary Review“ januar 1890.)

Naar store samfundsændringer gaar for sig, træffer man altid ædelt
tænkende og høisindede mænd, retfærdighedens talsmænd, som sørger
og er oprørt over de lavere klassers lidelser. De tror, at grunden til
dem ligger i de bestaaende institutioner, og de gir sig hen til drømme
om en bedre ordning af tingene, en tilstand, hvori fred, harmoni og
lykke skal blive almindelig. De skaber en Utopia i sin egen
indbildning. Saaledes var det Plato forfattede sin bog: „Staten“. Hvad den
største græske filosof banlyste — og vi finder det samme i alle de
andre utopier — det var egenkjærligheden. Det er egenkjærligheden,
som skiller menneskene, det er den store grund til medbeilerskab,
skinsyge og had mellem klasserne. Loven om mit og dit, anvendt paa
eiendom og familje, vækker vindesygen og gjør harmoni umulig. Familje
og eiendom maa derfor skaffes bort og alt eies i fællesskab — baade
kvinder og gods — naturligvis overensstemmende med fornuftens
forskrifter. Dyrene slaas og slider hverandre istykker, det er kampen for
tilværelsen, som der tales saa meget om nu for tiden. Men mennesker,
som underkaster sig love, der er byggede paa fornuftens afgjørelser,
burde være beredte til at handle samdrægtig for at fuldbyrde den fælles
velfærd. Platos endemaal var ikke som nu for tiden
menneskeslegtens mere fuldkomne udvikling; det var fuldkommengjørelse af
samfundet i sin almindelighed. Menneskene var, saa at sige, bare materialerne,
som efter den politiske arkitekts plan skulde føies sammen til en
idealstat.

[1] „Looking Backward“ af Edvard Bellamy og „Etudes Sociales — Mon
Utopie“ af Charles Sécretan.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free