- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
75

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Laveleye: To nye utopier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Tusenaarsrigets utopi, som kom fra judaismen og kristendommen,
øvede langt større indflydelse i vesten end Platos drøm. Profeterne
tordnede med vidunderlig veltalenhed mod denne verden, hvor de
ugudelige triumferer, og de gode undertrykkes, og de fortæller om Messias,
som skal rette alt det vrange og grande den almindelige retfærdigheds
rige. Det var det ophøiede ideal, den guddommelige utopi, som Kristus
holdt frem for verden. Vildledt af nogle steder i skriften og særlig
ved Apokalypsen troede de første kristne en tid lang, at Guds
kongedømme skulde fuldbyrdes her paa jorden. Næsten alle troede paa
tusenaarsriget, og denne tro forblev almindelig indtil aar 1000.

Troen paa palingenesis d. v. s. en ny og bedre verdens komme
træffer vi i hele den antike verden og den var, som Pierre Leroux
viser i sin bog „de l’Humanité“, forbunden med visse theorier om
kosmiske perioder i vor klodes tilværelse. Denne verden, som er
bleven helt ond, maa gaa op i flammer og en ny jord fremgaa i
dens sted.

Virgil maler naturens gjenfødelse, evangeliet og eddaen dvæler
mere ved samfundets gjenfødelse og retfærdighedens triumf.
Anakoreterne og middelalderens store hellige som St. Benedikt og den hellige
Franciscus af Assisi, flygtede bort fra menneskenes boliger, da de saa,
at det længe ventede gudsrige ikke kom, og de levede i ørkener for
paa den maade at helliggjøre sin opfatning af det kristelige ideal.
De slettede lig Plato den enkeltes eiendomsret og familjelivet, men
de handlede ud fra asketismen, som paalagde fattigdom og kydskhed.
Hvis alle — baade mænd og kvinder, — havde lyttet til og adlydt deres
lære, vilde virkelig al slags ondt være bleven banlyst; for
menneskeslegten vilde ophørt at være til.

Da siden renaissancen og reformationen havde fremkaldt en
almindelig oplivelse og bevægelse i menneskenes sind og vakt nye
samfundsspørgsmaal, da kom nye utopier for en dag. Sir Thomas More skrev
sin „Utopia“ 1517, Campanella sin „Civitas Solis“ 1623 og Harrington
sin „Oceana“ 1556[1]. Bacons „Nova Atlantis“ søgte at stille op et
program for samfundsreformer, Harrington, som tilegnede Cromwell sin bog,
tog mere sigte paa de rent politiske institutioner; Campanella byggede
i endnu høiere grad end Thomas More sin ideal stat efter et klosters
mønster. Fra 1672 er der en fransk bog „Histoire des Sevarambes“,
tilegnet byggeren af Languedoc-kanalen, baron Riquet, som opstiller en
samfunds-inddeling, der minder om Fouriers phalanstères. Denne sidste
samfundsreformator har fortjenesten af at have ført det attende
aarhundredes optimisme logisk igjennem helt ud i det absurde. Den tids
filosofer paastod, at menneskene var naturlig gode, i modsætning til
den kristne idé om mennesket som ondt: Menneskeslegtens lidelser
kommer bare af de forsøg som er gjorte paa, mod naturens orden, at
udrydde og hemme følelserne. Disse skal tvertimod respekteres og
næres og gjøres til bærende kræfter i det nye samfund. Gjør arbeidet
tiltalende, og menneskene vil arbeide af bare tyst til fornøielse. Cabets
„Jcarie“ er skreven lidt før 1848 og gjentar de tidligere


[1] Den bedste bog om de gamle socialister er af Qvack, professor ved
Amsterdams universitet. Hans bog er skreven paa hollandsk og hed „De
Socialisten“. Histoire du Socialisme et la Protestation Comuniste af Benoit
Malon i „Revue Socialiste“ December 1889 er ogsaa værd at læses.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free