Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Laveleye: To nye utopier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommunistiske utopier. Den engelske romanforfatter Lytton Bulwer morede sig
ogsaa med at udkaste et samfundsreformatorisk billede i sin „The
Coming Race“; det er bare en skisse, langt under Mores Utopia, som
gir et ganske anderledes livfuldt billede af samfundsordningens onder.
Og nu er der nylig kommen en bog af lignende art; det er
„Looking Backward“ af Edward Bellamy, og den fortjener af flere grunde
opmerksomhed. Den er godt bygget og velskreven og tar læsernes
fantasi fangen. Bellamy er hjemme i de økonomiske principer og
sætter sig for at møde de indvendinger, som fra det hold kan reises.
Saaledes faar hans bog et slags videnskabeligt værd, som de andre
samfundsdrømme har manglet. Bogens fabel er meget enkel.
Istedenfor at føre os ud paa en fjern ø eller langt ned i jorden, beskriver
Bellamy os, hvorledes samfundet vil være i 2000. Den formodede
forfatter er en borger i Boston U. S. ved navn Julian West. Han lider
af søvnløshed og lar sig gjøre et soveværelse under grundmuren paa
huset sit. Det er en hvælving som er godt lukket og ventileret; ingen
lyd trænger derned. Her kommer doktoren til ham og bringer ham i
hypnotisk søvn. Saa hænder det den 30te mai 1887, da West som
vanlig er bragt til at sove af doktoren, som samme dag forlader byen,
at huset brænder, og hans tjener omkommer i branden. Ingen andre
ved om hvælvingen, og West blir liggende der og sove, indtil han blir
funden 113 aar efter og bragt til live igjen af Dr. Leete. I dennes
familje blir han optaget, og han besøger byen og ser paa alle forhold,
som han beskriver under stadig sammenligning med vore forhold. Alle
indvendinger han kommer med, møder Dr. Leete med tilfredsstillende
forklaringer, og saaledes faar vi et fuldstændigt billede af den nye
samfundsordning.
Bellamy skildrer samfundet fra 1887 under billedet af en svær
vogn, som drages op og ned ad sandede, tunge bakker. Oppe paa
vognen er der magelige luftige pladser for nogle faa, og de pladsene
er svært efterstræbte; men det er lettere at holde en slig plads for sig
og efterkommere end at naa derop. Derfor maa de fleste stræve og
trælle med vognen, for at den skal komme fremover. Dette arbeide er
et ulideligt slid for de fleste, men skaffer adspredelse for de faa, som
oppe fra vogntaget ser paa det vekslende sceneri.
Lad os nu undersøge, hvorledes det tyvende aarhundredes
mennesker skaffer bort denne ulighed. Jeg skal søge at forklare den nye
ordning, som Bellamy er talsmand for, og holde mig saa nær hans tekst
som det er muligt.
Den politiske økonomi deler sig i tre afsnit, det første om
frembringelsen, det andet om fordelingen og cirkulationen, det tredie om
forbruget af rigdommen. I aar 2000 er den og redskaberne, gaardene,
minerne, jernbanerne og fabrikerne bleven nationaliserede, er bleven
statseiendom. Industrien og handelen er ikke længer dreven af enkelte
uansvarlige foreninger af private personer, efter deres lyst og til
deres fordel. De er betroede til et eneste syndikat, som repræsenterer
folkets fælles interesse. Ændringen fra den gamle til den nye ordning
fuldførtes uden vold, med den offentlige menings almindelige samtykke.
Folk havde i aarenes løb seet altid større og større syndikater tumle
med budgetter, som var langt større end statens, og lede hundreder
og tuseners arbeide med en kraft og en økonomi, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
