Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. M. Fiamingo: Den italienske anarkisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
G. M. Fiarningo.
tiske forbrydelser. Cesare Lombroso, Enrico Ferri, R. Laschi og
andre ledende repræsentanter for den italienske kriminalvidenskab
har hævet denne folkets sympathi for politiske forbrydelser op
til en videnskabelig theoris rang og værdighed. For efter deres
mening repræsenterer saadanne forbrydelser en «social funktion»
og er ikke sjelden symptomer paa fremskridt og forbud paa
det almene vel. En nation, i hvis øine en fyrstes morder er
mere end retfærdiggjort ved det faktum, at tyrannens regjering
fortjente at betegnes ved Gladstones ord, «en gudsfornegtelse» er den
naturlige kilde, fra hvilken der kommer mordere som Sadi Carnots,
Canovas del Castilios, keiserinden af Østerriges og kong Umbertos,
hvis regjeringer stadig bliver anklaget af oppositionens organer
for at være uendelig meget værre end de gamle regjeringer fra
aarhundredets begyndelse. Det er heller ikke overraskende, at
denne overbærenhed — næsten kultus — med politiske
forbrydelser gjør sig gjældende i et land, som indtager den lidet
misundelsesværdige forrang i kriminalitet i alle dens mest barbariske
og blodige former. Forbrydelser viser sig almindelig i to
væsentlige og typiske former — den raa, primitive og dyriske — den
raffinerede, moderne og kultiverede. Den første vælger voldsomhed
som ytringsform, den anden tyr til list. I den ene finder vi
forbryderen brugende sine muskler, i den anden væsentlig stolende
paa sin hjerne. Medens mordets, røveriets og ildspaasættelsens
røde blomster vokser yppig paa den ene side, ser vi tæt ved
siden af den tætte vegetation af forretningssvig og bedrag, svindel
o. s. v. Uheldigvis naar Italien af alle lande høiest i den første
type, som kunde kaldes atavistisk, da dens hovedsagelige
forbrydelser er mord, rov og aislags vold. Det er tilstrækkeligt
at meddele, at for hvert hundrede af mord, begaaet i England og
Wales, ikke mindre end to tusend lignende forbrydelser finder
sted i Italien — eller 20 gange saa mange. At biologiske, fysiske
og sociale grunde tilsammen bidrager til at give Italien denne
sørgelige forrang, bevises af det faktum, at befolkningen langtfra
at være oprørt ved synet eller omtalen af disse forbrydelser
næsten er ganske ufølsom overfor dem — hvilket ogsaa kan
sluttes af den lethed, hvormed revolver og kniv bliver brugt alt
i et væk for de mest absurde og ubetydelige bagateller.
I Rom med en befolkning betydelig under en halv million
finder ikke mindre end 3500 overfald meel kniv eller skydevaaben
sted hvert eneste aar. Medens Syd-Italien lider under de
frygtelige forbund, kjendte under navnene «Maffia» og «Camorra», er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
