Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UELAND OG JAABÆK.
Det norske samfund, som i 1814 erhvervede uafhængighed
og selvstyre, havde gjennem en lang historisk udvikling
faaet en sammenssetning, der var meget forskjellig fra de
fleste statssamfund i Europa, og som springer sterkt i øinene
ved sammenligning med nabofolkene, danskerne og sven
skerne. 1 Norge var ingen privilegeret klasse af store eien
domsmænd, som ved tradition, kultur, social magt og for
mue kunde overlage ledelsen. Her var nogle ganske faa
familier, som regnede sig for adelige. Men, med undtagelse
af den grevelige jarlsbergske slegt og eieren af baroniet
Rosendal i Hardanger, var deres adelsskab ikke funderet paa
sikret eiendomsbesiddelse og indtægter. De rigmænd, vi
havde, hvoraf flere var meget anseede og fortjente, skyldte
konjunkturer og spekulationer sin formue; men denne og
dermed deres fremragende stiiling var ikke funderet og be
trygget. Der kunde derfor ikke være tale om en ved arv,
tradition og forrettigheder sluttet stand, som var opdraget
til at lede og herske, og som befolkningen var vant til at se
op til og bøie sig for. Der var enkeltmænd og nogle ganske
faa slegter, som indtog en saadan stilling i enkelte egne af
landet, men de var for faa og spredte og sad for utrygt til
at hævde sig som stand.
Derimod havde vi arvet fra enevældet en samfundsklasse,
der ved sin magt, materielle stilling, sin dannelse og sit
fædrelandssind virkelig var den ledende og herskende, det
var embedsstanden. Forgrenet over hele landet i de forskjel
ligste stillinger som over- og underordnede administrative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
