Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
hundrede. Det er eiendommeligt, at biskop Hansen i Kri
stiansand, der egentlig var hovedmanden for Hauges fængs
ling, har været en af de mest virksomme geistlige for folke
oplysningen. Han var tysk rationalist, havde i sin ungdom
hørt Semler i Halle og var en egte repræsentant for «oplys
ningstiden». Han drev ivrig paa oprettelse af almubogsam
-1inger med foredrag og møder af bygdens almue om «nyttige
ting», paa oplærelse af skoleholdere han holdt seiv et
iærerkursus og i det hele paa oplysningen. Og hans iver
forplantedes til presterae. Deres virksomhed i denne ret
ning har givet rige frugter. «Ja ja,» sagde en gammel bonde
til en saadan prest, «faa kun bønderne oplyste, da blir
det embedsmændene, som maa staa med hatten i haanden
for os.» Presterne valgte gjerne ud de flinkeste konfirmander
og fik dem overtalt til at bli skolelærere. Lønnen var vist
nok liden, s—lo daler pr. aar, men 7 åars tjeneste fritog for
vernepligt, og saalænge minderne var levende om felttogene
i dansketiden med sult og sygdom og om udleie til krigs
tjeneste i fremmede lande, gjaldt dette for en stor fordel.
Presten gav da de unge lærere nogen undervisning og satte
dem ivei med at læse og udvikle sig videre paa egen haand.
Paa denne maade fik man ind i omgangslærerposterne bega
vede unge mennesker ofte af bygdernes bedste familier.
Lærerstiilingen blev sedvanlig opgivet efter de 7 aar, og den
unge lærer fortsatte som gaardbruger, undertiden som «bonde
lensmand». Hans begavelse og den oplysning, han havde
erhvervet, gjorde ham til en ledende mand i bygden. Det
er denne vei, Ueland og Jaabæk og mange andre af de
mere kjendte bondetingmænd har gaaet, f. eks. Jensen fra
Hedemarken, Baggerud, Enge, Lindstøl, Augustinussen, Si
vert Nielsen o. m. fl. Andre tingmænd erhvervede sig for
dannelse paa embedskontorer eller som underofficerer, blev
derefter lensmænd og gaardbrugere og kom ind i det offent
lige liv. Det er folk med saadanne forudsætninger, som for
trinsvis har været bøndernes repræsentative mænd som
ordførere og stortingsmænd. De har paa forskjellige maader
erhvervet elementære kundskaber og udvikling som forskole
til den opdragelse, formandskaberne og stortingene har ført
videre til den grad, at de har kunnet optage det med embeds
mændene som deres jevnbyrdige.
Og saa havde de den styrke, at de var vokset ud af
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
