Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
eller paa andre maader, er i regelen til økonomisk tab. Stor
tingsdiæten giver ham nogen, men sjelden fuld erstatning.
Men netop fordi han fører et sparsommeligt liv, kan han
bevare sin økonomiske uafhængighed og undgaa, at det po
litiske liv gjældbinder ham og tvinger ham til som ansøger
at melde sig paa amtmandens kontor. Ueland og Jaabæk
er netop i denne henseende typiske. Ueland kunde stolt
besvare regjeringens forsøg paa at drive ham ud af den par
lamentariske jurykommission af 1854 ved at negte ham per
mission fra lensmandsombudet med at fräsige sig lensmands
stillingen uden at søge pension. I en anden henseende har
dette tarvelige og nøisomme levesæt i Kristiania maaske
endnu større betydning. Det beskytter bønderne mod at til
lægge sig livsvaner, som er for kostbare, og som vilde bringe
dem til at vantrives i hjemmets «smaa forhold». Naar
Ueland kom træthjem fra det indesiddende liv i Kristiania,
var det, som han straks blev forynget ved at tåge fat i gaards
arbeidet og igjen begynde sit bondeliv. Derved bevarede han
tillige den inderligste forbindelse med sin familie og sine
bygdefolk. Det stod ogsaa klart for ham, og han sagde det
ligefrem, at han hverken kunde eller vilde omlægge sit leve
sæt. Bondebruget uden større formue end gaarden taaler
ikke mange «omlægninger» til et kostbarere stel, før dets
bæreevne svigter, og den gjennemførte arbeidsomhed, paa
passelighed og økonomi er en livsbetingelse. De to ting
mænd har vist, at det kan gaa an at staa paa samtidens
høide og dog vedblive at være en nøisom og tarvelig «vest
landsbonde».
Der er tegn til, at Lofthusbygderne tidligst var inde paa
kun at lade sig repræsentere af bønder. Til rigsforsamlingen
paa Eidsvold valgte Robyggjelaget 2 og Mandals distrikt 3
bønder, medens det almindelige var 1 bonde og 2 af andre
samfundslag. Lister sendte den djerve oppositionsmand Theis
Lundegaard. Men det var her, som i mange andre amter,
at nåar bønderne gjorde et tilløb ved et valg, tog embeds
mændene magten ved det næste. Der var en uklar famlen.
Ingen af bonderepræsentanterne magtede at grundlægge en
samlende politik, som vakte respekt hos embedsmændene
og tillid hos bønderne. Først Ueland formaaede dette og
derved gjøre sit navn til et program.
Det var ved valget til stortinget 1833, at bønderne første
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
