Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
opgave og afstreifede det megen bornerthed og ensidighed,
saa det udviklede sig til et liberalt folkeparti.
Ligeoverfor arbeiderne har det havt sin store betyd ning,
at de to bondeførere var fra Vestlandet. Dér er ingen social
forskjel mellem den aimindelige bonde, husmanden og ar
beideren. Det laa derfor fjernt for dem at gjøre nogen poli
tisk forskjel; af denne grund var det, at mange østlands
bønder efter de thranitiske arbeiderbevægelser brød med
Ueland. Men Ueland og Jaabæk fortsatte sin kurs I 1869
stod de sammen om den da foreliggende stemmeretsreform,
og det skyldes mere end. nogen anden Jaabæk, at den alminde
lige stemmeret i ottiaarene blev reist som program og gjen
nem ført, før det 19de aarhundrede sluttede.
Det var ikke spøg for Ueland og Jaabæk at optage kam
pen. Modstanderne sad med alle magt- og hjælpemidler i
sin haand: overlegen dannelse, sagkundskab, administrationen
og kongemagten og omtrent hele pressen. De sparede ikke
heller paa krudtet: overseen, haan og spot, mistænkelig
gjørelse af deres motiver og hensigter, krænkende beskyld
ninger og smæderier paa vers og prosa, forvrængte frem
stillinger af deres ord og voteringer og alskens skumlerier
angaaende deres private og offentlige liv var den behandling,
de to bønder og deres venner maatte døie i mange aar. Kun
ganske enkelte aviser forsvarede eller undskyldte dem, og det
var tildels lidet udbredte og anseede blade, medens de i sam
fundet toneangivende aviser var orga ner for forfølgelsen. Her
frå danner dog «Morgenbladet» i firtiaarene en undtagelse;
det indtog dengang en opposition el og mod bønderne vel
villig stilling, som dog totalt forandredes efter 1850. «Man
maa seiv have gjennemgaaet skjærsilden,» skriver Ueland,
for at kjende til dette. Ingen vil kunne negte disse selv
lærte bondemænd sin beundring for, at de under alle
disse vanskeligheder har bevaret sin overlegne ro og sikker
hed og formaaet at føre sin sag til seir. «Han har ikke ladet
sig forvilde af smigrerier, ligesaalidt som man har under
kuet ham med skjeldsord og bebreidelser,» skrev Stabell om
Ueland. Saameget mere beundringsværdigt som der var
ængstelse, tvil og frafald i deres egne rækker. Først faldt
L. Kr. Daafra, saa, «efteråt Ungarn var kuet», i 1850 Stabell
og «Morgenbladet* og endelig, efter den thranitiske arbeider
bevægelse, Valstad og en stor del af østlandsbønderne. I
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
