Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Paa tourné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han tog min vadsæk i hanken.
Jeg holdt ham tilbage.
2 «Samtiden». 1902.
Paa tourné.
Jeg sad i toget og studered mit foredrag. Jeg vilde tale
om Alexander Kielland.
Mine medreisende, nogle glade bønder, som havde været
i Kristiania, lod en flaske gaa rundt mellem sig; de bød
ogsaa mig en tåar, men jeg sagde nei tak. Ogsaa senere
gjorde de paa drukne og velvillige folks vis mangen tilnær
melse; men jeg gav mig virkelig ikke af med dem. Tilslut
forstod de vel af hele min holdning og af de mange notater,
jeg gjorde, at jeg var en lærd mand. som havde meget i
hovedet, og de lod mig sidde i fred.
Ved ankomsten til Drammen steg jeg ud af toget og
bragte min vadsæk hen til en bænk. Jeg vilde sunde mig
lidt, før jeg gik op i byen. Denne vadsæk havde jeg for
resten intet brug for; jeg havde taget den med, alene fordi
jeg havde hørt, at det var lettere at slippe ind og ud i et
logi, nåar man havde «tøi» med. Denne stakkels vadsæk af
gulvteppevæv var imidlertid bleven saa medtaget af ælde og
slid, at den slet ikke anstod sig en reisende litterat, mens
mit eget antræk, en mørkeblaa jakkedragt, var flere grader
anstændigere.
En hoteltjener med bogstaver paa luen kom hen til mig
og vilde bære vadsækken.
Jeg afslog det. Jeg forklared, at jeg endnu ikke havde
taget min bestemmelse om hotel, jeg skulde blot træffe nogle
af redaktørerne i byen; det var mig, som skulde holde fore
drag om litteratur.
Naa, men hotel skulde jeg vel have alligevel, jeg maatte
jo bo et sted? Hans hotel var uden sammenligning det
bedste i sit slags. Elektrisk ringeapparat, bad, læseværelse.
Det ligger lige herved, denne gade op, saa tilvenstre.
Javel. Det traf sig saa, at jeg skulde samme vei som det,
saa kunde jeg hænge det paa lillefingeren, og det fulgte med.
Da saa manden paa mig og forstod med et, at jeg ikke
var nogen fin herre. Han drev ned til toget igjen og speided
efter andre reisende; men da han ingen fandt, kom han
igjen tilbage til mig og begyndte at forhandle med mig paany.
Tilsidst lod han sig endog forlyde med, at det egentlig var
for min skyld, han var kommet til stationen.
Vilde jeg da seiv bringe mit tøi til hotellet?
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
