Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Paa tourné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gutten vil bære Demses tøi.
Da smilte manden.
Knut Hamsun,
denne pige fortjente paaskjønnelse. En sjelden pige, et
hjertemenneske, som var falden ned i et hotel i Drammen
som et bytte for reisendes vilkaarlighed. Der fødes ikke
slige kvi nder mere, racen er uddøet. H vil ken om hu viste
hun ikke til det sidste, da hun merked, at hun havde en
rigmand for sig:
Slet ikke! Siet ikke! svarte jeg for ikke at volde
hende bryderi. En saadan übetydelighed som en vadsæk.
Og dertil en saa elendig vadsæk. Jeg skal sige Dem, den
har fulgt mig paa alle mine litterære tournéer; jeg vil ikke
have nogen anden, det er en egenhed ved mig.
Men der nytted ingen indsigelse, gutten vented allerede
udenfor. Han saa gjennemborende paa min vadsæk, da jeg
kom gaaende. Ak, hvor en saadan mand kan se paa en
vadsæk og brænde efter at faa tag i den!
Trængte jeg ikke seiv mine resterende penge? Kunde
jeg gjøre regning paa nogen indtægt forinden foredraget?
Altsaa vilde jeg personlig bære min vadsæk.
Men gutten havde den allerede i haanden. Det ekstra
omhyggelige menneske syntes ikke at føle den som nogen
byrde, han lod ikke til at tænke paa nogen belønning, han
bar den saa troskyldig, han syntes at kunne gaa i døden
for den, som eied en saadan vadsæk.
Holdt! raabte jeg brat og stansed. Hvor bringer
De egentlig vadsækken hen?
Det er rigtigt, sagde jeg. Det skal jeg seiv bestemme.
Det gaar ikke efter Deres næse.
Jeg vilde under ingen omstændighed have ham med
længer, vi havde passeret et «Logi for reisende» i en kjelder,
og i denne kjelder vilde jeg melde mig. Men dette vilde
jeg ikke have en mand fra et konkurrerende hotel med paa;
jeg vilde snige mig didned alene.
Jeg tog op en halvkrone og gav gutten.
Han holdt fremdeles haanden ud.
Der har De for igaar, svarte jeg.
Saa bar jeg den nu, fortsatte han.
Jeg bar Deres vadsæk igaar ogsaa, sagde han.
Det maa De seiv bestemme, svarte han
Jeg skal bringe den, sagde han.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
