Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Paa tourné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
besøg, han var aabenbart en interesseret mand; men hans
meninger syntes mig jo ikke videre værd, i sammenligning
med mine egne.
Da jeg tog afsked, ønsked ’ han mig rigtig fuldt hus til
foredraget imorgen aften.
Jeg gik hjem til min kjelder opfyldt af det bedste haab.
Alt var nu rede til bataljen. Allerede om formiddagen havde
jeg leiet en mand for halvanden krone til at gaa rundt i byen
og strø ud mine fem hundrede visitkort; begivenheden var
nu kjendt i hus og hytte.
Jeg kom i en vis høitidelig stemning. Tanken paa den
vigtige sag, som förestod, fik mig til at vantrives i den lille
kjelder med det tarvelige publikum. Alle vilde vide, hvad
jeg var for noget, og hvorfor jeg bodde der. Vertinden, konen
bag disken, forklarte, at jeg var en lærd mand, som sad og
skrev og studerte hele dagen, og hun slog paa, at man ikke
maatte plage mig med spørgsmaal. Hun var mig til stor
hjælp. De folk, som søgte dette sted, var sultne djævle i
bluse og skjorteærmer, arbeidsfolk og gadesjauere, som stak
ned i kjelderen for at faa sig en varm kop kaffe eller en blod
klub med smør og myseost paa. Undertiden blev de übe
hagelige og gav vertinden onde ord, fordi vaflerne var for
gamle eller eggene for smaa. Da de hørte, at jeg skulde
tale i selve parkpavillonen, vilde de vide, hvad billetten kosted;
nogle af dem erklærte, at de vilde høre min tale, men en
halv krone var for meget, de begyndte at prutte med mig om
prisen. Jeg loved mig seiv ikke at blive krænket i min vær
dighed af disse mennesker; de mangled jo al dannelse.
En herre havde værelse ved siden af mit. Han talte et
frygtelig svensk-norsk sprog, og vertinden kaldte ham hr.
direktør. Naar denne mand kom feiende ind i kjelderen til
os andre, vakte han den største opmerksomhed. blandt andet
fordi han altid slog støvet af stolen med sit lommetørklæde,
før han satte sig. Han var en fin mand med dyre vaner;
nåar han skulde hove smørrebrød, forlangte han ufravigelig
«ferskt brød med bedste sort smør».
Er det Dem, som skal holde foredrag? spurgte han mig.
Ja det er ham, svarte vertinden.
Det er en daarlig spekulation, vedblev hr. direktøren
til mig. De averterer jo ikke. Har de ikke set, hvordan
jeg averterer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
