Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Paa tourné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa tourné.
Det kom for en dag, hvem herren var: antispiritisten,
manden med aberne og de vilde dyr.
Jeg averterer med plakater store som saa! fortsatte
ham. Jeg klistrer dem op paa hvert evige sted, hvor jeg kan
komme til; der er svære bogstaver paa dem. Har De ikke
set mine bogstaver? Der er ogsaa aftegninger af dyrene
paa dem.
Mit foredrag gjaldt skjønlitteratur, indvendte jeg, alt
saa kunst, aandelige ting.
Det sjiter ja’ i ! svarte han. Og han vedblev i sin
frækhed: en anden sag var det, om De traadte i tjeneste
hos mig. Jeg maa have en mand til at forklare dyrene, og
jeg; vil helst have en fremmed mand, som ikke er kjendt her
i byen. Kommer der en kjendt mand frem, skriger publikum:
Se„ der er jo Petterson; hvad ved han om tropiske dyr?
Jeg vendte mig bort fra manden i taus foragt. Jeg kunde
ikke give mig til at svare paa saa megen uforskammethed.
Tænk paa det! sagde hr. direktøren; tag det under
overveielse. Jeg betaler fem kroner aftenen.
Da reiste jeg mig op fra stolen uden et ord og forlod
kjelderen. Jeg syntes, det var det eneste, jeg havde at gjøre.
Hr. direktøren var naturligvis bange for min konkurrance,
jeg vilde trække hele byens publikum til mig; han ønsked
at affinde sig med mig, bestikke mig. Aldrig! sagde jeg til
mig seiv; aldrig skal nogen faa mig forlokket til at svigte
de aandelige ting! Min vei er den ideale!
Dagen oprandt, og aftenen kom. Jeg børsted omhygge
lig mine klæder, tog rent tøi paa og begav mig paa vei til
parkpavillonen. Klokken var syv. Jeg havde studeret mit
foredrag med megen flid, mit hoved var fuldt af alle de høie
og skjønne ord, jeg vilde bruge, og jeg saa i aanden en sikker
sukces, endog telegrafen sat i bevægelse om det slag, jeg
vilde slaa.
Detregned; veiret var ikke det heldigste; men et litterært
interesseret publikum vilde ikke holde sig tilbage af lidt regn.
Jeg mødte jo folk i gaderne, par efter par, der gik under
samme paraply. Det slog mig forresten, at de ikke gik
samme vei, som jeg seiv til parkpavillonen. Hvor skulde
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
