Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Paa tourné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regnet vedblev.
Han smilte fremdeles.
Paa tourné.
og jeg følte mig yderlig ydmyget. Der var sagføren ovenikjøbet
gaaet bort fra sin halvkrone, som han skulde havt tilbage.
Jeg vilde have løbet efter manden med skillingen; men billet
sælgeren afholdt mig derfrå.
Saa beholder jeg den, sagde han ; De skylder mig
da bare en halv krone til.
Men jeg gav ham en hel krone til. Han havde været
migen tro mand i det, han var sat til, og jeg vilde paaskjønne
ham. Han takked ogsaa oprigtig og gav mig haanden til
farvel, da han gik.
Jeg vandred hjemover som en slagen mand. Skuffelsen,
forsmædelsen lammed mig næsten, jeg drev viljeløst henefter
gaderne og tænkte ikke over. hvor jeg var. Til topmaal paa
ulykken kom nu ogsaa, at jeg ikke længer havde midler til
at komme tilbage til Kristiania.
Jeg var kommet udenfor et stort hus; jeg saa fra gaden
en oplyst billetluge inde i gangen. Det var arbeidersamfundet.
Nu og da gik et forsinket menneske ind endnu, løste billet
i lugen og forsvandt indad de store døre lii salen. Jeg spurgte
billetsælgeren, hvormange der var. Der var nu næsten fuldt.
Den elendige direktør havde beseiret mig med glans.
Saa sneg jeg mig hjem til kjelderen. Jeg spiste ikke og
dråk ikke, men gik i al stilhed tilsengs.
Ud paa natten banked det paa til mig, og en mand traadte
ind. Han bar et lys i haanden. Det var hr. direktøren.
Under andre omstændigheder vilde jeg have kastet man
den paa dør; nu var jeg for knækket til nogen kjæk optræden,
og jeg svarte ham da blot, at jeg havde indstillet foredraget.
Det var ikke veir til foredrag om skjønlitteratur, forklarte
jeg. Det kunde han vel se.
De skulde bare vide, hvor frygtelig barometret har
faldt, sagde jeg.
Jeg havde propfuldt hus, svarte han. Forøvrigt smilte
han ikke længer, men bad endog om undskyldning, fordi han
forstyrred mig. Han havde et erende.
Hans erende var af en altfor kuriøs art; han kom for paany
at tilbyde mig engagement som taler ved hans forestillinger.
Han smilte.
Hvordan gik det paa foredraget? spurgte han.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
