- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
38

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I et lidet triptykon af Roger van der Wevden i
Jens von der Lippe.
sine skibe, brudt med alle gamle traditioner, og byggede nu
paa en helt ny grundvold. Derfor maatte den holde sig nær
til naturen, men derfor blev den ogsaa en experimenterende
kunst. For hvert stykke land, som blev lagt ind under deres
herredømme, af naturens nyopdagede vidunderrige, flyttede
kunstnerne maalet længere frem. Og det er en række af
saadanne forsøg, der betegner den maleriske lysbehandlings
udvikling i denne tid.
Det er tidligere nævnt, at belysningen i Genteralteret er
et kraftigt, klart og straalende dagslys, der gjør indtryk af
solskin uden dog at være akcentueret som saadant ved slag
skygger. Dette blir fuldt förklarligt, nåar vi tager Eyckernes
fremgangsmaade i betragtning. Billederne maltes inde, i
atelieret, dels efter naturen, dels efter hukommelsen. En
stor del af alterets figurer er tydelig nok malte efter levende
model, de har ligefrem karakteren af portræter, ligeledes er
alle stoffer, klær, vaaben og saa videre malt direkte efter
naturen. Og hvor fortryllende end landskabet er skildret i
alterværket: tigurerne er dog det fornemste. Nu var disse
imidlertid malt i atelierlys. Da baggrunden blev føiet til,
maatte den have det samme lys for harmoniens skyld. Og dette
var saameget lettere at opnaa, som den landskabelige bag
grund er komponeret, sat sammen efter hukommelsen. Et
saa rigt og afvekslende bjergland kunde Flandern ikke byde
som model. Og de skisser og studier, brødrene sikkert i
rigt maal har benyttet, lod dem jo hænderne frie. Saaledes
hk det hele alterværk det samme jevne, klare lys.
For hele den efterfølgende skole blev Genteralteret nor
men, det store forbillede, hvorimod der stræbtes, den uud
tømmelige brønd, hvoraf der blev øst. Hvor forskjellige og
hvor selvstændige de senere kunstnere end var Genter
alteret gav hele det følgende aarhundredes kunst sit stempel,
og det samme rolige lys, der halvt tilfældig er blevet disse
billeders, hersker i næsten alle skolens øvrige værker.
Hvor vi kun har med dagslys at gjøre, synes dette för
klarligt mærkeligere er det, at ikke frem stillinger af nat
og kunstigt lys tidligere fristede skolens vaagne natursans
og lyst til experimenter.
38

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free