Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst.
Berlinergalleriet 1 firider vi en fremstilling af Kristi fødsel.
Julenatten er med den fuldkomne og elskværdige naivetet,
der er skolen egen, karakteriseret derved, at Josef holder et
brændencle lys i haanden. Den lille kjærte spreder intet
skjær omkring sig, og billedets belysning er forøvrigt fuld
kommen dagklar som i Genteralteret. Ganske paa samme
maade, som det vilde kunne ske i en tegning, fortæller det
lille lys os, at «dette skal være nat».
Der er i samme samling et andet, omtrent samtidigt
billede, hvor virkningen af kunstigt lys mod mørke er for
søgt karakteriseret, omend ikke med meget held. Det er et
dommedagsbillede af Petrus Christus. (Alt. Mus. 529 B.)
Tavlen er høi og smal. Den deles midt over af et fladt land
skab med udsigt til en sø. Paa marken aabner gravene sig,
og de døde staar op. Oppe i himlen, der, som ellers, er
klar og blåa, troner Kristus omgivet af passionsredskaberne,
under ham samles hellige kvinder og raænd. Paa to bænke,
der paa en pudsig naiv maade er anbragt svævende i luften,
sidder apostlene, bag dem sees repræsentanter for jordlivets
geistlige og verdslige magter. Det aabne rum mellem bæn
kene fyldes af erkeengelen Mikaels panserklædte skikkelse. I
den høire haand svinger han sværdet, med lansen i den
venstre gjennemborer han djævelen, og han sætter sin fod
paa den overvundne døds nakke. Dennes liggende knokkel
skikkelse sees i stærk förkortning fra hovedet af indover i
billedet. Under dens mægtige vinger ruger et tungt mørke,
hvor helvede har samlet alle sine rædsler, gloende øine og
ildsprudende gab, gribende klør og tænder, hvislende flam
mer, der slaar frem af dunkelheden.
Billedet har sikkert gjort et stærkt indtryk paa sine sam
tidige. Vi gribes ikke længer af dets gru. De røde Hammer,
de gloende øine er døde, malede pletter i det tunge, ugjen
nemsigtige sorte. Der er ingen bevægelse, intet skjær i
flammerne, intet blik i de runde øine, der staar ingen hel
vedesdunst af de opspilede gab. Skolens stil, der ligeoverfor
de dagligdagse smaating, de brogede blomster i græsset, en
snegl, der trækker hen over veien, kan blusse af den skjæ
reste, friskeste lyrik, blir tør og beskrivende overfor disse
fantastiske rædsler.
1 Alles Museums kat. nr. 535. tidligere feilagtig kaldel Karl den
femtes reisealter.
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
