Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens von der Lippe.
Der er i denne nederste del af billedet altsaa egentlig
ikke tale om «lys» der findes kun modsætningen mellem
de to næsten unuancerede tarver, sort og rødgult. Der er
ingen luft, hvor lyset brydes mod mørket, og som tager skjær
a f fiammerne.
Og alligevel betyder dette billede et stort skridt videre i
lysbehandling end Rogers julenat. Kunstneren har havt en
klart bevidst opgave for sig, som lian har gaaet løs paa uden
baand, kun støttet til sin erindring, der jo i dette tilfælde
rigtignok ikke har været særlig paalidelig. Men man kan
paa en maade sige, at Petrus Christus har opdaget mørket.
Det skulde blive andre kunstneres sag at føre dets maleriske
behandling videre frem.
Som et kuriøst experiment kan i denne forbindelse endnu
nævnes en framstilling af regnbuen i et billede «Kristus
paa korset», der er anbragt i Berlin erga] Jeriets forhal. Det
tilhører Kaiser Friedrich-Museet og er betegnet som en Jan
v. Eyck, men förekommer mig mere at nærme sig Rogers
skole. Til denne er ogsaa et ganske lignende billede i’ Dresden
henført. (Dresd. kat. nr. 800.)
Den slags experimenter förekommer forholdsvis hyppig
i det femtende aarhundredes nederlandske kunst, og det er
dem, der gjennem en lang udvikling fører til, at maleriet
faar sit eget selvstændige lys. I begyndeisen er det væsentlig
maaneskinnet eller det kunstige lys af baal og fakler mod
nattemørket, der frister med sine koloristiske effekter, og det
er først langt senere, at kunstnerne vover at slippe det fulde,
stærke solskin ind i maleriet.
Flamsk og hollandsk malerkunst er randet af samme
rod begge nedstammer de fra Genteralteret, og der er hele
det femtende aarhundrede igjennem ingen væsensforskjel mel
lem de to skoler. Hollandske malere drog til de flamske
stæder i sin læretid, og i Karel van Manders «Malerbog»
tinder vi kunstnere af begge nationer nævnt om hinanden
uden forskjel. Vi har derfor for nemheds skyld kaldt denne
fælleskunst den nederlandske.
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
