Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Katarina Beer: Progreso—Yucatan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Katarina Beer. Progreso—Yucatan.
kunde tåge saa mange appelsiner man vilde, frit af trærne.
Han sagde, han pleiede bare suge saften af dem og give
resten til de fattige. Her var ingen fattige, vi kunde lykkelig
gjøre paa den maade, for her er som sagt stadig mangel paa
arbeidere, og arbeidslønnen er forholdsvis god. Plantage
eierne heromkring pleier lønne sine bestyrere først ved en
god aarlig gage, og nåar de saa har været hos dem en 15—20
aar, pleier de give dem et stykke af plantagen, stort nok til at
leve af, til egen odel og eiendom. I det deiligste maaneskin
drog vi tilbage til Progreso, hvor vort kosmopolitiske selskab
opløste sig i den gladeste stemning. Agenten, som er kuba
ner, gik til sit hjem, dansken til sin hængekøie paa det
luftige loft, og den lille floridamand, som vi har gjort be
kjendtskab med, gik til det bedste værelse i Progresos bedste
hotel. Han liker ikke rigtig, at der intet vindu er, bare et
lidet skylight i taget, og i begyndeisen havde han vanskeligt
for at faa sine klær anbragt saa høit oppe paa væggen, at
rotterne ikke kunde naa dem; de har nemlig en ren passion
for benklær. Men som han seiv sagde, alt sligt kommer
med øvelsen.
Katarina Beer.
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
