- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
69

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

O. G. Ueland.
skal kun erindres: han var medhjælper og ordfører den længste
del af sit liv. Amtstinget valgte ham til opmand, revisor
og andre tillidshverv. Han var tingmand, omtrent med
alle valgmænds stemmer, fra 1833—69. Regjeringen ud
nævnte ham til medlem af skattekommissionen af 1860 og
af unionskomiteen af 1865. Allerede i 1833, efteråt han havde
siddet nogle maaneder i tinget, blev han valgt ind i sær
skilte tillidskomiteer, nemlig slotsbygningskomiteen og i
deputationen ved dronning Desiderias forventede kroning, og
dette forhold vedvarede til sidste ting, hvori han deltog. Han
kunde med fuld ret paaberaabe sig den enestaaende tillid*
der gjennem en menneskealder var vist ham af hans sam
bygdinger, af hans amt og af stortinget. Hans navn blev
tidlig kjendt i hver krog af landet. Naar folk kom paa
stortingsgalJeriet, var det altid ham, de saa efter. I et rim
af 1845 siger Veseth: «Dit navn er kjendt rundt hele Norges
land. Jeg stirred mer paa dig end paa min konge, da første
gang jeg hver af eder saa.» «At hvert et valg dig nævner
første mand», heder det videre, og for bønderne var hans
navn et program. «Stemmer for alting for Uelands forslag!»
var en formaning, bondetingmændene fik med paa veiem
I 1846 skrev Stabell i «Morgenbladet», at «ingen havde
større indflydelse paa vore storting», og fremhæver, at «han
har megen erfaring og sindighed, men ingen herskesyge, ingen
attråa efter at hæve sig over eller stille sig udenfor sine til
vante livsvilkaar», og anfører ham som eksempel paa, til
«hvilken høide den menneskelige aand og de menneskelige
evner kan hæve sig uden de almindelige apparater for de
privilegerede klassers dan neise og udvikling».
I en række breve til ham og om ham, især fra de tid
ligere aar, ytres der ofte bekymring for, at hans helbred
skulde svigte, eller at han skulde gaa træt og trække sig
tilbage. Men aldrig frygt for, at han skulde svigte. Han
nød den mest übetingede tillid af sine standsfeller.
Han førte en udstrakt brevveksling, og det skulde være
interessant at faa samlet ialfald en del af hans breve. Baade
hjemme og i Kristiania var han overhængt af besøgende,
der vilde tale med ham, søge hans raad og hjælp. Og dem
gav han. Han hjalp folk at skrive breve og opsætte doku
menter og bistod utrættelig med raad og daad. Hans regn
skaber viser, at han jevnlig laante sine bygdefolk smaa-
69

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free