Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
summer uden renter. Ligesaa stortingskolleger. Han blev længe
opfattet af autoriteterne som en mand, der ligesom Lofthus og
Hauge dannede parti og kunde blive farlig for den lovlige orden.
Det er fortalt, at i Kristiania blev der seet politi, som lyttede
udenfor hans vinduer til gaardspladsen. Hans venner fulgte
ham gjerne hjem om aftenerne, nåar han havde besøgt dem,
for at verge ham mod mulige fornærmelser. Der gik rygter om,
at han skulde arresteres og tiltales for sin færd og sin
«skriving for folk». Det ser ud til, at angrebene gik høiest
under og efter tinget 1845, hvor kanske hans personlige
indfiydelse viste sig klarest. Han skriver seiv: «Jeg var
underliden syg og som sedvanlig plaget af hjemve og ondt
humør. Mange übehageligheder maatte jeg døie, da visse
folk syntes, jeg havde for stor autoritet, og derfor for
fulgte mig; men Hans majestæts (Oscar I’s) opmerksomhed
og mange medrepræsentanters tiltro skaffede mig og megen
hygge.» Da han kom hjem fra tinget, hændte følgende:
Der kom en mand ned fra Hardanger og tik i stilhed
viceordføreren til at samle herredsstyrets medlemmer, og en
dag rykkede et helt følge frem mod Uelands hus. Nogle,
som saa det paa afstand, troede, at nu skulde han fængsles.
Da følget kom ind, oplæste hardangeren et brev og over
rakte Ueland et smukt drikkehorn med følgende indskrift:
«Folkefrihedens haandhæver, stortingsrepræsentant O. G.
Ueland, skjænkes herved som symbol paa Norges gamle
frihed dette drikkehorn fra Hardanger til en opmuntring for
hans ædle bestræbelser for opretholdelsen af frihed, sandhed
og ret. Kinservig 1845.» En lignende æresbevisning mod
tog han i 1854, da østlandske bønder forærede ham en sølv
kande med følgende indskrift:
din tale klang i hallen ;
thi bor dit minde trygt til sidste dag
saavel paa sletten som i dalen.
En egte nordmand i ord og gjerning,
for folkets frihed beredt til verning!
En tro forsvarer af folkets sag
og lig dig seiv fra den første dag.»
Den sidste verslinje har aabenbart havt hentydning til,
at en del bonderepræsentanter fra østlandsamterne netop da
havde brudt med Ueland og «vestlændingerne».
«For folkets frihed, gode sag,
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
