Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. G. Ueland.
Hvad var nu grunden til den sjeldne, ja enestaaende
tillid, han nød? Det er let at se. De tilløb, bonderepræsen
tanter før havde gjort til at føre sin egen politik, var altid
mislykkedes. De havde ikke evne til at lægge planer og
fastholde dem eller dygtighed til at hævde sig i debatten.
De blev overseede eller haanede ned. Med Uelands optræden
vendte bladet sig. Det var den 29de mai til 10de juni 1833,
at tinget behandlede toldtarifen. Ueland sad i toldkomiteen
og hørte til de ivrigste beskyttelsesmænd. Repræsentanten
for Akershus, Ludvig Mariboe, født kjøbenhavner af
jødeslegt, uddannet for handelen paa reiser og ved ophold
i udlandet, chef for et frikorps 1808 og udnævnt til kaptein
«i armeen», derefter eier af Eidsverket i Høland, udgiver af
«Patrouillen», trykkerieier i Kristiania og endelig godseier paa
Økern i Aker, optraadte med varme og veltalenhed «i et liv
fuldt foredrag, der og for den sagkundskab, det røbede, syntes
at vinde almindelig anerkjendelse». Han talte om «alle for
delene af et liberalt system og alle de fordærvelige følger af
det modsatte», heretter «Morgenbladet». Mariboe var fri
handlernes fører og med rette en høit anseet mand og blev
støttet af talere som Carl Falsen, Holmboe, Riddervold, gras
serer Jenssen, Herman Foss og v. d. Lippe. Ueland havde
liden hjælp af sine meningsfæller, den fra 1818 bekjendte
løitnant og proprietær Jakob Hoel fra Hedemarken og Fau
chald fra Østre Toten. Han førte debatten omtrent alene.
I voteringen vandt han i enkelte toldsatser og tabte i flere.
Men det var ikke realiteterne, som her gjorde det sterkeste
indtryk, thi praktisk taget var ikke dissenserne store. I
principstriden hævdede Ueland beskyttelse for det inden
landske haandverk og kampen mod luksus. Dagens be
givenhed var imidlertid dette, at en bondemand havde magtet
debatten mod tingets første talere. Dette var det nye og
overraskende. Kristiania haandverkere og smaafolk stod
naturligvis paa Uelands side. De pegte paa ham paa gaden
og sagde: «Der er den lille vestlandsbonde, som slog Mariboe
igaar.» Fra den dag var han bøndernes fører, og modstanderne
erkjendte, at en ny kraft var optraadt i vort offentlige liv.
Og han blev sit partis fører i fuldeste forstand. Ikke
alene var han dets mest anseede raadgiver og ordfører, men
han dannede «politisk skole». Johan Sverdrup og Sivert
Nielsen har offentlig hyldet ham som sin politiske lærer,
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
