Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
al anerkjendelse af skolevæsenet, saa «er jeg af den förme
ning, at grundvolden til landalmuens oplysning blev lagt paa
Eidsvold den 17de mai 1814». Landmanden lærer under
frihedens brug «at se sin egen umodenhed til at deltage i
offentlige anliggender; dette vil bevirke, at han søger at bi
bringe sine børn de kundskaber, som han seiv mangler, og
dette vil saa meget mere bidrage til oplysningens fremme,
som det sker af fri vilje uden tvang». I folkevalgte forligelses
kommissioner, kommunestyrer, menighedsraad, juryen og
valgte overformyndere saa han «oplysningens fremme»
og især i stortinget. Derfor föreslog han straks udgivelse
af stortings-efterretninger og senere oplærelse af hurtigskri
vere. I sin dagbog har han begyndt at føre skematiske
voteringslister for tingmændene, som Neergaard og «Stats
borgeren» havde begyndt med, og som Jaabæk ved hyppig
at forlange navneopraab har ført videre. Paa denne maade
vilde de sprede kjendskab til stortinget og stille tingmæn
dene under vælgernes kontrol.
Om sit program skriver Ueland seiv i den førnævnte
artikel i «Aftenbl.» nr. 6 for 1860 under overskrift «Gammelt
og nyt» følgende: «Siden 1833 har der været et parti, som
har fulgt visse politiske grundsætninger. Partiets fleste med
lemmer har hørt til gaardbrugerklassen, kun nogle faa kjøb
stadsborgere og endnu færre embedsmænd har sluttet sig
til dem, sparsomhed i statshusholdningen, udvidelse af
folkets selvstyrelse, overholdelse af stortingets ret overfor
kongemagten og nationens ret ligeoverfor Sverige samt ud
videlse af næringsfriheden har været partiets program.» Han
opregner derefter farmandskabslovene af 1837, konventikel
plakatens ophævelse (lærefrihed for lægmænd) af 1842, lov
om folkevalgte forligelseskommissærer af 1842, lov om oplys
ningsvæsenets fond af 1842, lov om delings- og skyldsætnings
forretninger uden sorenskriver af 1845, lov om veivæsenet af
1851, der gav stortinget og kommunestyrerne magten i disse
sager, vernepligtsloven af 1854 og lov om lagrettesmænd af
1854, der alle er «enten direkte eller indirekte en frugt af
nævnte partis virksomhed».
Ueland var demokratisk «frihedsmand», men hans fri
hedsbegreb var snævrere og mere hjemmegjort end Jaabæks.
Medens han holdt paa sterkt udvidet handels- og haand
verksfrihed for borgerne inden landet, var han som
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
