Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. G. Ueland.
nævnt beskyttelsesmand i forhold til ud lan det, og paa
samme tid som han vilde have fuld prædike- og lærefrihed
indenfor statskirken og tre gange var forslagsstiller om menig
hedsraad, der skulde være et demokratisk folkestyre mod det
prestelige embedsstyre inden menighederne, ligesom formand
skabet i kommunerne, saa holdt han sterkt paa statskirken
og vilde ikke gaa med paa fuld religionsfrihed for alle dis
sentere eller for statens embedsmænd. Det maa dag bemerkes,
at da i femti- og sekstiaarene frihandelen under ledelse af Cob
den, Bright og andre engelske statsmænd og med tilslutning af
Napoleon den tredjes Frankrige trængte uimodstaaelig frem
overalt, var det umuligt for Ueland og hans meningsfæller
at holde stand mod Schweigaards og Jaabæks frihandels
politik. Nu er tiderne blevet andre, og kanske Uelands told
politiske betragtninger igjen vil finde mere medhold.
Man har ofte eiteret hans ord, at «Bibelen og grund
loven er det norske folks øiestene». De er ogsaa udtryk for
hans livsanskuelse. Men livad var grundloven i Uelands
øine? Den var først og fremst gjærdet, beskyttelsen om
folkets frihed og rettigheder. Det var «fornemmelig paa § 79,
at friheden beroede», sagde han, «og den burde stortinget
hævde med urokkelig fasthed». Det var folkets bevilgnings
ret, lovgivningsret og kontrollerende myndighed gjennem stor
tinget og dommermagt gjennem rigsretten, som for ham var
det væsentlige ved grundloven, paa samme tid som han er
kjendte den udøvende magts betydning. Hans konservatisme
ligeoverfor grundloven er blevet overdrevet. Naar udviklin
gen af folkefriheden og folkestyret krævede det, var han med
paa grundlovsforandringer, f. eks. for at aabne adgang til
indførelse af jury og for aarlige storting. Og havde han
oplevet erfaringerne fra syttiaarene, da vilde han visselig
ligesom sine disciple og venner Johan Sverdrup, Enge, Jaa
bæk, Sivert Nielsen, Eskeland og hans egne sønner have
gaaet med paa statsraadssagen.
Det er i det hele vanskeligt for den nuværende slegt at
forståa den stilling, stortinget havde under det Wedel-
Løvenskioldske styre fra treti- og firtiaarene. Paa det første
ting Ueland var, fik man sanktionsnegtelse paa flere lovbeslut
ninger, som bønderne lagde megen vegt paa f. eks. : Valg af for
ligelseskommisærer,formandskabsloveneoggjordemoderloven.
Man «vadede i veto» og maatte stadig benytte eller true med
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
