Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Løchen: Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Arne Løchen.
sig i Døden ingen Fordring paa Discipelens Sjæl, netop lige
saa lidet som Discipelen kan gjøre Fordring paa, at Lære
ren skylder ham Noget.»
Skal derimod øieblikket have betydning, hvorledes maa
da forholdet være mellem læreren og den lærende ? Og dette
er netop særkjendet for kristendommens standpunkt, at øie
blikket har betydning, afgjørende betydning, saa det hverken
i tid eller evighed kan glemmes. Det evige, som ikke før
var, blir til i dette øieblik.
Mennesket kan da ikke, som Sokrates mente, paa for
haand sidde inde med sandheden. Han maa lige iildtil øie
blikket ikke have havt sandheden, «end ikke i Uvidenhedens
Form, thi da bliver Øieblikket kun Anledningens». Han
maa ikke engang være søgende ; han maa være helt uden
for sandheden, ligetil være usandheden.
Men hvorledes skal nu læreren minde ham? Hvad kan
det hjælpe at minde ham om, hvad han ikke har vidst og
altsaa heller ikke kan finde hos sig seiv? Skal den lærende
her komme til sandheden, maa læreren bringe den til ham ;
og ikke nok hermed: han maa give ham betingelsen med
for at forståa denne sandhed. Hvis den lærende seiv har
betingelsen, kommer vi ikke ud over det sokratiske; thi lige
som spørgsmaalet indeholder svaret, indeholder betingelsen
det betingede.
Den, som giver den lærende ikke alene sandheden, men
ogsaa betingelsen for at tilegne sig den, han er ikke lærer,
han er mere end lærer. «Al Undervisning beror paa, at Be
tingelsen dog til syvende og sidst er tilstede; mangler denne,
saa formaaer en Lærer Intet; thi i andet Fald maa han jo
ikke omdanne, men omskabe den Lærende, førend han be
gynder ot lære ham » Men dette formaar ikke et menneske;
skal det ske, maa det være guden seiv, en frelser, en for
løser, som træder frem i dette øieblik. En saadan lærer vil
den lærende aldrig kunne glemme; thi i samme nu synker
han ned til sig seiv igjen. Han kan aldrig lade ham sokra
tisk forsvinde.
Den betingelse, denne frelser bringer med, er tro; thi
indholdet of læren er det paradokse, det absolut uforstaae
lige. Det paradokse er nemlig, at guden er aabenbaret poa
et bestemt sted og en bestemt tid. Ban, som er fra evig
hed af, er født, har vokset o. s.v. Dette kan umuligt gribes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
