Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskaben og demokratiet.
kunde derfor tænkes at forklare den stadige förekomst af samme
virksomhed i en og samme familie. Man har lagt merke til, at
i Schweiz findes flere familier af videnskabsmænd end noget
andet sted. Har arvelighedens love derfor større kraft i Schweiz
end andetsteds? Nei, men universiteternes antal er stort der.
Børnene kan i almindelighed fuldende sine studier uden at för
lade forældrenes hjem. Sønnerne kan faa hjælp af sine fædre,
benytte deres instrumenter og materialier. De bliver derfor bedre
udrustet Lii sin fremtidige bane. Er ikke noget lignende tilfældet
med dynastier af musikere? Weismann har med rette paapeget,
at der skal en betydelig sum af tradition til for at danne en
moderne musiker. Blandt 16 berømte tyske musikere findes 8
organistsønner og 8 bondesønner; det er værd at merke, at nae
sten alle som unge gutter har været i et kirkekor og tilbragt sin
tidligste barndom mellem orgelet og pianoet.
Skulde ikke milieuet paa denne maade forklare det, som man
ved første øiekast vilde tilskrive arvelighed?
Om man kunde finde et menneskes kald, før opdragelsen ind
traadte, gribe naturen upaavirket af samfundsforholdene det
var kanske et middel til at bestemme forholdet mellem de to
faktorer.
Man har forsøgt det. Gal ton har spurgt en stor del engel
ske lærde, naturvidenskabsmænd og ingeniører om deres første
anlæg som børn. Men hvor meget kan man stole paa de svar,
som gives? Foruden at hukommelsesfeil her let kan spille ind,
hvor ofte vil det ikke ske, at de tilfælde, som ikke slemmer med
hypoteserne, let glemmes for alle de gunstige tilfælde. Børnenes
smag forandrer sig desuden, men de anlæg, som har betydning
for en mands bane, bliver uforandret. Den, som udmerker sig i
en eller anden retning, vil uvægerlig finde, at det var et medfødt
anlæg hos ham; for vedkommende anlæg kan han huske fra sine
tidligere dage. Afvigende tilbøieligheder i barneaarene glemmer
han derimod let og taler følgelig ikke om dem.
Naar vi almindelig tilskriver arvelighed vore anlseg og til
bøieligheder, saa er ikke dette noget videnskabeligt bevis. Tvertom
vil erfaringen vise, at arvelighedsteorien aldrig klart kan forfølges.
Vanens uophørlig virkende magt vil hindre os i at faa uhildet
indblik i arvelighedens virkninger. Den ene lamarckske lov vit
modarbeide den anden.
Og hypotesen er ikke blot übevislig den er ogsaa usand
synlig. Naturen virker ikke i retning af adskilte kaster. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
