Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskaben og demokratiet.
Det er ikke rart, at de fleste samfund har kjendt adelsvældet,
nåar vi betænker, at adel er nødvendig til at skabe og fremme
civilisation. Det er en nødvendighed, at der er dem, som spares,
for stadig at gaa bøiet over det jordbundne arbeide, hvis en kul
tur, et frit syn ud i himmelrummet og ud over tilværelsen skal
flndes i samfundet. Fritid er lige nødvendig for menneskeaandens
trivsel som surstof for plantens. Den frihed, som adelens privi
legier gav den, gjorde den derfor til arnestedet for kulturarbeidet.
Og ligesaavel som aristokratiet er skikket til at skabe, er det
ogsaa egnet til at opretholde. Respekten for forfædrene befaler
efterkommerneat bevare deres verk. Og samtidig som adelen
har evne til at bevare, er den ogsaa et middel til at udbrede
civilisationen. Et arbeide udbredes, nåar det finder efterlignere,;
men efterlignerne kommer, nåar mesteren er kjendt og agtet,
nåar han drager manges blikke hen paa sig. Det gjør jo netop
adelen. Den bestemmer idéerne og idealerne; folkene speiler sig
i den. Privilegierne, isolationen, anseelsen det er de tre sider
ved aristokratiet, som bærer kulturen.
Historien leverer beviser paa dette. Naar vi ser adelen gaa
tilgrunde, er det tegn paa almindeligt forfald inden en nation.
Dette har Gobineau vist i de ægyptiske, assyriske, indiske sam
fund. Og Grækenlands nedgang træffer jo ogsaa sammen med,
at den rene hellenistiske type forsvinder. Otto Seeck hævder, at
barbariets flom druknede den gamle verden saa let, fordi krigene
havde herjet de aristokratiske familier, fordi raceblandingen havde
depraveret dem. I almindelighed forklarer historikerne nationer
nes nedgang af, at institutionerne rokkes, sederne fordærves, idé-’
erne forvirres; men alt dette er meget mere symptomer end aar<-
sager; det er symptomer paa et meget dybere, et organisk onde,
adelens forsvinden.
Modbevises dette deraf, at mange store opfindelser og aands
bevægelser er udgaaet fra mænd af lav herkomst, f. eks. en
Palissy, en Faraday, en Luther, en Rousseau? Vi vil se, at disse
tilfælde dog er undtagelser; at adelens andel i kulturarbeidet er
uforholdsmæssig stor ligeoverfor de øvrige klassers. De Candolle
har undersøgt, fra hvilke familier 90 fremmede korrespondenter
til det franske videnskabsakademi i det sidste aarhundrede stam
mer. Man skulde ikke tro, at dette var gunstigt for adelen, som
jo i samme tidsperiode har tabt meget af sine særrettigheder og
sin overmagt. Men tallene viser, at de aristokratiske klassers
andel er 41 %o, mens middelklassen opviser 52 %o og arbeider-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
