- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
95

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Videnskaben og demokratiet.
klassen 7 %o. Nu maa man vel huske paa, at denne procent
sats intet har at gjøre med totalsummen af individer inden de
klasser, hvorfra videnskabsmændene er udgaaet. Tog man hen-;
syn til denne, vilde naturligvis adelens andel vokse umaadelig,
da jo adelsklassen er overordentlig faatallig i forhold til de øvrige
samfundsklasser Odin har gjort en saadan undersøgelse. Af
6 382 forfattere, født i Frankrig siden det 13de aarhundrede, har
adelen frembragt 23 gange saa mange som bourgeoisiet og mindst
200 gange saa mange som arbeiderklassen. Hvorledes skal man
forklare dette uden derved, at de aristokratiske slegter har ver
get sig mod at opløses og gaa tilgrunde i demokratiets masse,’
uden derved, at de har koncentreret sig i isolation?
Det er dette biologiske faktum, adelens forsvarere vil frem
hæve. Adelens forrang og anseelse begrundes i dens üblandede,
rene blod. Theognis har allerede sagt: «Af en løg vokser ingen
rose eller hyacinth; af en trælkvinde fødes heller intet ædel?
barn.» Studiet af arvelighedslovene retfærdiggjør hell denne stolt
hed over det «blåa blod» —det er «videnskabens» tale nutildags.
Den maaler kranier og skeletter, sammenligner øinenes og haa
renes farve og hævder, at klassekampene i grunden er racekampe;
samfundsklasserne adskiller sig ikke blot i opdragelse og uddan
nélse, men ogsaa ved fysiologiske raceegenskaber.
Hvis nu dette er sandt, at klasserne egentlig er forskjellige
racer, følger jo deraf, at sammenblanding af klasserne vil frem
bringe et blandingsfolk, et folk af mestizer. Og har ikke natur
videnskaben bevist, at mestizerne nødvendigvis er degraderede
mennesker baade moralsk og fysisk, udskuddet i naturen? «Naar
overklassen blander sig med underklassen, trækkes den ned uden
at løfte denne op,» siger Gobineau. Hvis altsaa raceblandingen
bliver fuldstændig og almindelig, vil nationerne synke ned i sløv
hed og barbari. Desuden vil en race af mestizer snart gaa til
grunde; mestizen dør tidlig og formerer sig langsomt, da den
organiske, oprindelige disharmoni medfører skjulte misdannelser.
Enkelte moderne nationers voksende ufrugtbarhed forklares deraf
at de er et folk af mestizer. En saadan raceblandings sjælelige
følger er ikke mindre skjæbnesvangre end de fysiske. «Alle rei
sende har lagt merke til blandingsracernes depraverethed og vilde
tilbøieligheder,» siger Darwin. Livingstone siger del samme om
mestizen sammenlignet med portugiseren i Zambese. «Gud har
skabt den hvide mand, og Gud har skabt den sorte mand; men
djævelen har skabt mestizen,» sagde en indfødt til ham. Og
95

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free