Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Videnskaben og demokratiet.
mestizens intelligens synes ikke at staa høiere end hans karakter.
Alle har de sans for det middelmaadige; og hvis flere saadanne
plumpe idéer som lighedstanken forgifter vestens civilisation, kan
det blot tilskrives den stigende raceblanding inden folkene.
Slig ræsonnerer demokratiets modstandere. Hvad skal vi sige
til dette?
Man paaslaar, at mestizens kraft og frugtbarhed er mindre.
Men har ikke Darwin paavist baade i plante- og dyreverdenen,
at krydsning ofte benyttes for netop at give kraft og frugtbarhed
til en afkræftet art? Og der, hvor de menneskelige mestizer har
kunnet udbrede sig fril, findes ingen beviser paa, at de har buk
ket lettere under for døden end de üblandede racer. Er de ikke
i Mexico og Sydamerika i løbet af tre aarhundreder vokset tit
femteparten af befolkningen? Konstateres det ikke i Polynesien,
at mestizernes antal forøges, mens den indfødte befolkning tager
af? Paastanden, at deres frugtbarhed er mindre, mangler i ethvert
fald noget bevis. Har ikke fattigkvartererne i Paris en ligesaa
blandet befolkning som de rige strøg? Men deres frugtbarhed
er dog større. Det samme findes i enkelte franske departementer.
Derimod hindrer ikke den temmelig üblandede befolkning paa
øen Ré, at frugtbarbeden aftager der.
Er forsvaret bedre, nåar der er tale om racekrydsningens
moralske folger? Vi maa huske paa, hvor vanskeligt de rent
biologiske fænomener lader sig skjelne under alle de tryk, sara
fundsforholdene øver. Mestizen lever næsten altid ien mere eller
mindre falsk stilling, foragtet af nogle, misundet af andre, udsat
for had fra begge kanter. Er det ikke naturligt, at han bliver
lige barbarisk mod sin undermand som krybende mod høiere
stil lede, ivrig efter at holde sig skadeslös for det, som overklassen
lader ham lide? Hvormange gange har man ikke tilskrevet race
karakteren slige ting, som samfundsforholdene forklarer meget
bedre! Der, hvor de ikke lider under fordommens tryk, ser vi
mestizerne lige velopdragne som de üblandede folk. Reisende
har kunnet berette dette fra en liden polynesisk ø. Og i Brasi
lien tilhører næsten alle malere og musikere blandingsracen, som
ogsaa tæller mange læger. I Venezuela har mestizer ofte ud
merket sig som talere, skribenter, digtere. Det synes ikke, som
de af naturen skulde være afskaaret fra at udøve de intellektuelle
funktioner i samfundet.
Det er umuligt at bevise, at racekrydsninger er saa skjæbne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
