Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. G. Ueland.
udnævnt til statsminister, Fredrik Stang til førstestatsraad
efter Petersen, høiesteretsassessor Meldahl til justitsminister
efter Birch-Reichenwald og kommandør Haffner til marine
minister efter Motzfeldt. Det saa ud, som de tre nye regje
ringsmedlemmer vilde staa udenfor den strid, som havde
sprængt regjeringen, og dermed uden del i og ansvar for den
indstilling, som var ekspederet tre dage før deres udnævnelse.
Det vilde have været det rigtige, at Fredrik Stang havde över
taget ministerpræsidiet først, og at revisionsindstillingen der
etter var blevet afgivet.
Ministerskiftet vakte megen opmerksomhed; især fandt
man de seks gjensiddende statsraaders forhold besynderligt.
De havde først været med at vedtage Birch-Reichenwalds oprin
delige indstilling endog under usedvanlig sterk tilslutning fra
kollegernes side; men senere forlader de ham. Oppositionen
havde dog aldrig ventet sig meget af Petersen-Birch og an
saa forsaavidt förändringen mere som et navneskifte. Johan
Sverdrup skriver til Ueland den 19de februar 1862: «Et er
vist. For os kan det, naar hensees til Ministeriets politiske
Form, være ligegyldigt, hvad enten «Regjeringens første Med
lem» heder Birch eller Stang. De repræsenterer i det Høieste
to Fraktioner af et og samme Parti, hvis samtlige Medlem
mer er enige om i muligste Grad at holde gjennemgribende
Reformer nede. Men den ene kan være medgjørligere end
den anden? Det er sandt, Birch maatte ifølge sin Stilling,
der var erobret og derfor trængte til at befæstes, være lidt
medgjørlig; men paa den anden Side var det af sær Vigtig
hed, at Stang kom til at spille sin Rolle ud; hans aandelige
Afmagt maatte afdækkes ved, at han fik Anledning til at af
lægge Prøve uden Medbeiler og for hele Nationens Øine
og han maatte vise sig som den politisk Afmægtige, der
hverken har Nationalförsamlingens liberale Pluralitet eller
Kongens Gunst for sig. Fordelene heraf kan ikke let over
vurderes. For vor indre Politik er saaledes det er min
Mening mere vundet end tabt. Især hvis man forstaar
at benytte det Stød, som de gamle Statsraaders Kreds har
faaet ved deres forbausende Malkonduite. De gjør først de
berømte Sætninger til en Hovedsag, holder paa dem efter
en af Kongen foranlediget ny Gjennemgaaelse af Sagen
og saa erklærer de de samme Sætninger for uden Betydning
for Sagen og bliver siddende paa deres Tabouretter, somom
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
