Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. G. Ueland.
3. Det unionelle statsraad (mindst 3 norske og 3 svenske
medlemmer) og dets uklare og übestemte virkekreds.
4. Kongen er berettiget til at anvende hele den til enhver
tid i begge riger forhaandenværende styrke uden andre
indskrænkninger end i unionsakten fastsat (opgivelse
af grundlovens § 25).
5. Anordning af, at enkelte militære kommandosager kan
gjøres til unionelle.
6. Der forudsættes fælles lovordning angaaende de diploma-
tiske udgifter, forsvarets styrkedel og den militære retspleie.
7. Unionsakten skal gjælde foran rigernes særskilte grundlove.
Naar man nu læser forslaget, fylder det en med «gysen»
for at bruge Uelands eget udtryk. Det vakte ogsaa straks
uro og modstand. Dunker udgav et skrift ito hefter; i det
ene af 1866 behandlede han komiteens nedsættelse og dens
forudsætninger, i det andet af 1867 underkastede han for
slaget en tilintetgjørende kritik. I det af Bjørnson redigerede
«Norsk Folkeblad», i et ugeblad «Vort Land» og senere i
«Dølen» samt endelig fra 1869 i det nyoprettede «Dagbladet»
blev regjeringens unionspolitik blottet og unionskomiteens
forslag stillet i fuld belysning. Uagtet «Morgenbladet», som
paa den tid havde den største magt i pressen, paa det mest
udholdende og støttet af de dygtigste penne forsvarede det i
alle henseender og havde en stor del af den øvrige presse
paa sin side, uagtet «Det skandinaviske selskab», blandt hvis
medlemmer tælledes fremragende mænd fra høiesteret, uni
versitetet og i det hele de høiere samfundslag, søgte at skabe
opinion for den nye unionspolitik, og uagtet Uelands folke
kjære navn stod under forslaget, saa havde man straks
følelsen af, at det var farligt og burde falde. Desuagtet
fremsatte regjeringen det for stortinget 1869; det kom til af
gjørelse 1871; komiteen, hvis formand var Birch-Reichenwalds
meningsfælle fra 1863, senere statsraad Daae, indstillede for
slaget til forkastelse og efter en storslaaet debat faldt det
med 92 mod 17 stemmer. Men Ueland blev forskaanet for
at opleve dette.
Hans tilslutning til forslaget havde vakt oprigtig sorg
hos hans gamle og unge meningsfæller rundt det hele land,
eftersom diskussionen klarede sagen og viste forslagets
karakter. Man undskyldte ham; det var alder, sygdom og
svækkelse. Men denne forklaring strækker ligesaalidet til som
kongebrevet. Forholdet har sin sammenhæng medvorudvikling.
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
