- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
121

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Romantik og forskning - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Roman lik og forskning.
den kundskab, man har rukket, og man ser indsigt holde
indtog i historien sammen med poetisk garnitur, som den
historiske helt optræder sammen med sin legende. Endnu
en anden faktor er virksom henimod samme resultat. Nye
oplysninger har virket allarmerende paa del gamle tænkesæt,
tidt aabenbart hos opfinderen eller ophavsmanden seiv. Han
har ikke troet sig til at lade den nye indsigt staa paa egne
ben, fremtræde i nøgen virkelighed. Han —og ivrige hjælpe
svende kanske har saa havt det travelt med at smede det
ædle videns metal sammen med varer afringere aandsværdi,
ligesom i legeringen det bløde guid først sammen med en
portion kobber blir gangbar vare.
Disse tre former vil træde frem i det følgende, læseren
vil seiv finde hvad er hvor.
Det første grubleri over tilværelsen hos gamle græske
tænkere vidner om, at mennesket da som nu fandt, at det
ukjendte blev mindre ukjendt, blev det reduceret paa en
enkelt kvantitet. X -f- y -f- z tykkes straks mindre fremmed,
sætter man sig til at aflede de ukjendte x -f- y af z, saa
ukjendt ogsaa dette sidste er. Verdensstoffet, det ukjendte z,
blev nu af de ældste tænkere forskjellig opfattet. En afdem,’
Anaximander lærte, at tilslut alt skulde vende tilbage til ett
eneste urbegreb. De forskjellige modifikationer af grund
stoffet gjælder for den græske tænker som lyslevende væsener,
hvis vandring gjennem tilværelsen bar sin etiske art og
maade. De skal vende tilbage til urstoffet, erklærer han, for
at lide straf og give bøder gjensidig for den uret, de har øvet.
Dette er jo vakkert nok, og uhyre livagtigt. Mangen en
har vistnok spurgt sig seiv, hvorfor det ikke skulde være
saa. Mennesket opgiver nok gjerne det privilegium alene at
kunne synde. Den etiske grundtone, som ligger under disse
drømme, er ogsaa kjendelig hos de følgende græske filosofer:
eleatikerne XenophanesogParmenides. Karakteristisk
er, at disse mænd skrev sine tanker i form af læredigte.
Deres filosofi er visdom paa vers. Den sidste af de nævnte
mænd lærer om to verdensprinciper; det lyse og brændende
er det ene, det andet er det dunkle, kolde og tunge. Det
første er det virkende, det andet det lidende princip. Dette,
at drastiske modsætninger inden det, vi ser og føler, nyttes
ud som filosofiske kjendemerker for grundforhold i tilværel
sen, er et overordentlig almindeligt træk i tænkningens histo-
121

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free