Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eilif Peterssen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eilif Peterssen.
Kristian Krohgs pläds ved bordet. Interiøret blev imid
lertid ikke benyttet. Det noble kvindeportræt i Natio
nalgalleriet fra 1878 giver kanske den bedste karakteristik
af Eilif Peterssens kunst netop i denne tid. Det er stem
ning fra gallerier og gamle mestere, der møder en her,
hvad der ikke ødelægger et billede i mine øine. Damen
staar slank i halv profil, i sort enkel dragt med et
graat sjal over skulderen. I et par fint formede hænder
nogle blomster. Jeg synes, dette billede er et af de
nobleste kvindeportræter i norsk kunst. Nøiagtig og
strengt og overordentlig karakteristisk for sin tid er ogsaa
portrætet af Harriet Backer, ligeledes med et par tint teg
nede hænder. Disse portræter viser os tydelig Eilif Peters
sen som de gamle mesteres elev. Han har studeret dem
mere end nogen anden af sin generation, ofte med den kul
turelle feinschmeckers glæde, ofte med elevens intime for
staaelse. Der fandtes paa udstillingen ligeledes fra denne
tid en række udmerkede kopier af gamle venetianske mestere.
Det er klart, at netop disse har øvet den største indflydelse
paa en kunst som hans, der allerede i Munchen havde lært
at skatte det festlige i kunsten. Den venetianske kunst er,
hvad man nutildags vilde kalde bourgeoisikunst, den har
intet af florentinernes dybde og stadige experimentering,
den er en af livets dekorative elementer kunsten er her
til for de menneskelige festers skyld. Dette gjælder det
religiøse venetianske maleri, og det gjælder portrætet. Det er
dette festlige dekorative, som øiensynlig har grebet Eilif
Peterssen. Hans religiøse målerier synes nærmest paavirket
af denne festglæde. Ved altertavlen i Johanneskirken fra
1878 er det Johannes’røde kjortel, de sørgende kvinders dybe
blåa kjoler og Maria Magdalenas gyldne håar, der tiltrækker
sig opmerksomheden, og ved de andre alterbilleder, hvoraf
skitser har været udstillet, synes formerne og en virkningsfuld
opstilling mest at have interesseret. I hvert tilfælde er det
ikke den tidlige enfoldige religiøse kunst, disse billeder er
paavirket af, men snarere de senere kunstneres mere deko
rativt anlagte kristendom. Tydeligst kanske merkes denne
venetianske indflydelse i det lille billede «Judas kys», hvor
selve billedets form og figurernes indsætning minder om
«Skattens mynt» af Titian. Paa grundlag af munchener og
venetianske studier laa det nær for Eilif Peterssen at kaste
10 Samtiden. 1902.
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
