Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eilif Peterssen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eilif Peterssen.
nødvendig gjennemgang, der grundlagde hele den moderne
teknik, der erobrede lys og luft for den moderne kunst.
Men det ligger i enhver kunstrevolutions natur at være en
sidig og forlange sine egne kunstmeningers grammatik og
syntaks nøiagtig overholdt. For Eilif Peterssen, hvis hele
ungdom var saa fjernt fra denne nøgternhed, har denne ret
ning vistnok ofte været et kors. Hans solskinsbillede fra
Sandvikselven fra 1888 paa udstillingen var meget karak
teristisk for disse strømninger. Det falder ogsaa meget
vanskelig at bestemme hans stilling inden den norske real
isme. Han har ikke den bestemt og klart udformede personlig
hed, der er styrken i flere af denne generations andre malere.
Disse er lettere at karakterisere med slagord. Det er noget
tøieligere og smidigere over Eilif Peterssen. Havde han
været en trodsig særling, vilde han kanske, medens realis
mens evangelium proklameredes som kraftigst her i landet,
byggende paa sin egen ungdom have tilført norsk kunst
noget af dette gammelmesterlige, som kanske havde været
ganske godt at have repræsenteret i vor kunst, noget af
detaljeglæden hos de gamle tyskere og noget af det festlige
hos venetianerne. Men det er unyttigt at tale om dette.
Eilif Peterssen blev realist, Som moden og færdigudviklet
kunstner begyndte han forfra og begyndte at studere
naturen. Hans realisme faar ikke dette dristige og udfor
drende, det er ikke en fanatisk kunstagitator, der holder
programtalen, men snarere en kulturfyldt kunstner, der
ogsaa i realismen finder sine smaa glæder. Det er noget
nydende, noget bourgeoisi over denne hans kunst, ’i hans
aller sidste billeder i et lidet interiør fra gaarden Thomle og
i en gammel kone fra Eggedal fremtræder dette nydende
særlig sterkt og paa en overordentlig sympatisk maade.
Det samme gjælder hans sidste landskaber med deres ud
merkede terrænbehandling og tiltalende kolde tone, der ud
af de enkelte motiver gjør en kulturel kunstnydelse.
Netop dette har vel foraarsaget, at han for sin generation
staar som særlig lyrisk. Det er vel neppe det lyriske, som
vor generation i almindelighed først fæster sig ved hos Eilif
Peterssen. Men i en tid, hvis kunst ikke netop gik ud paa
at vække sjælelig stemning, kan man godt forståa, at et bil
lede som det i fine gobelinstoner holdte «Nocturne» kunde
virke lyrisk. Originalen hænger i Munchen og er uden
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
