Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jules Bois: Det moderne mirakel. Okkultismen og de psykiske videnskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det moderne mirakel.
er en almindelig lov i okkultisternes og psykisternes verden. Den
lader os forøvrigt kjende disse folks nervøse tilbøieligheder og
sindstilstand og viser os overensstemmelse ialfald mellem mediet
og det hysteriske menneske. Intet smitter mere end hysteri,
det skulde da netop være denne mediumsmeddelelse. Det er
nok at have besøgt «la Salpétriére» og «la Charité» for at se,
hvorledes nervøse kriser let overføres fra den ene syge til den
anden.
Okkultismens maal er at finde det vidunderliges teori og at
give de indviede etslags sanseligt bevis for sin lære ved den fri
villige hallucination. Det vilde blive altfor vidtløftigt her at frem
stille dens metafysik, saa meget mere som okkultismen spiller i
de forskjelligste nuancer som skjællene paa en slange, dens sym
bol. Denne metafysik er forførende, det er i det store og hele
en idealistisk panteisme. Den fylder fantasien og vinder let
unge folk og kvinder. Dens hoved har to sider, som en Janus
den ene er hebraisk, den anden indisk. Men dette dob
beltansigt har blot én hjerne. Dens anskuelse af verden og
guddommen fortjener at antydes, for den kaster lys over okkulti
stens eget sjæleliv. Enten han er knyttet til kabbalismen eller
til upanischado’erne, staar Gud, aanden, den primitive substans,
hvorfra alt udgaar, som uerkjendelig for ham. Det er Zohars
«Ainsoph», Sankya-filosofernes «Parabrahm». Denne ensomme
og uendelige Gud begynder at drømme, hans drøm faar lidt
efter lidt legeme og bliver til verden og dens skabninger. Okkul
tisternes Gud ligner mediet, som ogsaa tror at skabe en verden,
et univers i sin drøm. Hans indflydelse udstraaler og medde
ler sig ligesom mediets paa dets objekter. Det er en kataleptisk,
en søvngjænger-gud. Voltaire havde god grund til at sige, at
om Gud har skabt os i sit billede, har vi omvendt gjort ham
det godt efter. Medierne har troet at vise Gud stor ære ved at
gjøre ham seiv til et medium. Ainsoph eller Parabrahm skaber
individerne og tingene i en lyksalig søvn, som minder om objek
ternes «henrykkelse» eller yoghiens ekstase. Universet og vi
seiv er blot en drøm (Maya) af den Absolute. Kun han existerer.
Alligevel har universet og vi seiv en realitet, en tilsyneladende
existence. Denne objektive realitet eller existence er ikke meget
forskjellig fra den subjektive realitet eller existence i vore drømme,
og særlig i den indviedes drømme, som falder sammen med
den Absolutes. Vi kan snu sætningen om og sige, at om
verden og skabningerne ikke har mere realitet end en drøm,
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
