Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Om stiludviklingen i det nittende aarhundrede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om stiludviklingen i det nittende aarhundrede.
møbeltegnere Adam (hvis tegninger udkom i 1773), Thomas
Sheraton (hans møbeludkast fremkom i 1792) og Hepple
white m. fl. yderligere at forenkle møblernes former.
I disse mesteres stil retstrammes og udglattes rococoens
buelinjer. Det skaarne ornament reduceres til en sparsom
dekor i meget fladt relief, eller det erstattes helt af indlagte
udsmykninger i de glatte fläder. Profileringen forfines til
en næsten umerkelig nuancering, og i møblets konstruktion
tilstræbes den høieste grad af slankhed og lethed. Valget
af faste og haarde træsorter, afskaffelsen af finer og et ud
merket nitid arbeide har paa en gang muliggjort en sart og
elegant spinkelhed og en soliditet, som endnu efter et hun
drede aars forløb staar sin prøve, hvor disse møbler er
i brug.
Sheratons og Hepplewhite’s møbelformer er en karak
teristisk engelsk nuance af den antikiserende smagsretning,
som i slutningen af det 18de aarhundrede gjennemstrømmede
kunstlivet, og som i den franske empire-stil har faaet sit
tydeligste og næsten doktrinære udslag. Denne smagsretning
har i engelsk møbelkunst vist en høi grad af levedygtighed.
Man kan sige, at den fremdeles er raadende, og i ethvert fald
har den væsentlig bidraget til udformningen af den moderne
engelske møbelstil. En retlinjet, glatfladet og enkel bygning
særtegner den dag idag gode engelske møbler.
Utvilsomt var ny-klassicismen fra slutningen af det 18de
og begyndeisen af det 19de aarhundrede med sit logisk nøg
terne klarsyn, sin beherskede naturalisme og sin kjølige
formstrenghed et sundt grundlag for kunstsmagens fortsatte
udvikling mod en selvstændig moderne stil. Det er derfor
høilig at beklage, at denne smagsretning under den alminde
lige reaktion efter keiserdømmets fald saa brat bukkede un
der for royalismens og det romantiske bigotteris uvilje. Thi
den kunstige gjenoplivelse af det gamle regimes henvisnede
rococo og det imbecille og sødladne sværmeri for en saakaldt
gotisk stil, som den religiøse reaktion efter Napoleons-tiden
førte med sig i de nærmest paafølgende aartier, er vel de
mest impotente ytringer af det 19de aarhundredes smags
korruption.
Heller ikke England blev forskaanet for disse smagsfor
dærvende modestrømninger. Men hverken den klumpfodede
moderne rococo fra tyve- og trediveaarene eller den blødsøde
163
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
