Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Om stiludviklingen i det nittende aarhundrede - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Thiis.
gotiken. I sit kjæmpemæssige hovedverk Dictionnaire
raisonnc de Varchitecture et du mobilier har denne forsker
givet en fremstilling af middelalderlig bygningskunst og
haandverk i sit fædreland, som endnu staar uovertruffet,
og sammensmeltet som hans forskertrang var med en kunst
ners og en skribents begavelse blev Violet-le-Ducs be
geistrede propaganda for den nationale middelalder-stil af
overordentlig vidtrækkende betydning.
Samtidig med Violet-le-Duc i Fraukrige virkede en
med ham beslegtet begavelse A. W. Pugin for gotikens
sag i England. Denne klarsynte og talentfulde arkitekt, der
ligesom Violet-le-Duc var en fremragende forfatter, har
utvilsomt øvet en stor indflydelse paa det engelske kunst
haandverks udvikling i selvstændig og moderne retning.
Og den betydelige skare af haandverkere i de forskjellige
fag, Pugin havde benyttet for det langvarige arbeide paa
den engelske parlamentsbygnings indredning og udstyr, og
som under hans ledelse var bleven skoleret til fortræffelige
teknikere, kunde hans efterfølgere regne med.
Pugin døde allerede i 1852, men hans livssag: udvik
lingen af en moderne engelsk-national stil paa middelalder
kunstens grundlag havde alt slaaet rod
Allerede havde de prærafaelitiske malere svoret sin
broderska bsed til kamp mod stilløsheden og uredeligheden i
samtidens kunst. Allerede havde John Ruskin første gang
opløftet sin profetrøst og ud fra sin mægtige overbevisning
tolket prærafaeliternes stræben med sin sterkt personlige
og betagende ordkunst. Og aaret før Pugins død havde det
første store verdensstævne den internationale kunst
og industriudstilling i «Krystalpaladset» i London
1851 aabnet erkjendelsen for, hvor dybt sunket det
europæiske kunsthaandverk var i smag og i teknisk dyg
tighed.
I forfærdelsen over dette resultat af nationernes mand
jevning var det, at en kreds kunstkjære mænd fik bevæget
de engelske statsmagter til ufortøvet at tåge sig af publikums
og haandverkets kunstneriske opdragelse. Aaret efter blev
det første kunstindustrimuseum grundet og den første
fagskole for kun sthaandverk sat igång i London —
de institutioner, som i aarenes løb har udviklet sig til det
berømte, nu kjæmpemæssige læreapparat i South Ken-
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
