Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Om stiludviklingen i det nittende aarhundrede - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Thiis.
William Morris er født i 1834. Efter et par studieaar
ved Oxfords universitet begyndte han som arkitektlærling
paa tegnekontor hos en af de goticerende arkitekter. Men
med afsmag for den upersonlige skematiske aand, hvori han
her lærte middelalderens kunststil at kjende, vendte han
snart den konventionelle arkitekt-gotik ryggen.
Derpaa søgte han udtryk for sin sterkt gjærende, men
endnu uklare kunstneriske skabertrang dels i poesien, dels
i malerkunsten. I begge kunstarter blev Dante Gabriel
Ro setti for ham mester og forbillede. Rosettis universelt
anlagte kunstneraand og høit kultiverede intelligens tiltrak
ham i høi grad, og det varme venskab, som senere knyttede
ham til denne «prærafaeliternes» fører, blev af afgjørende
betydning for Morris’ kunstneriske udvikling, seiv om han
ikke hverken som maler eller som digter fandt tyngdepunktet
i sin sammensatte begavelse.
Det var først, da Morris 25 aar gammel skulde grunde
sig et eget hjem sammen med Rosettis datter, og han, øko
nomisk uafhængig som han var, gav sig ikast med den op
gave at bygge og smykke et hus efter sit eget sind, at han
opdagede sin herskende evne. Den skjønhedselskende dilet
tant, som begyndte med at tegne udkast for sit eget hjem,
endte som en vældig arbeidshøvding, der med sin idéfyldte
og sin eksempelløst omfattende indsigt i haandverkets for
skjellige tekniker beherskede en række af verksteder for
møbelkunst og boghaandverk, for textilindustri og glas
mageri, for keramik og metalarbeide kort sagt alle kunst
haandverkets tekniker.
William Morris’ liv var en uafbrudt række af læreaar.
Han er i den moderne tid et af de store eksempler paa den
type af mennesker, som i liden maalestok blir til dilettanter,
men i stort format kaldes universelle genier.
Man kan strides om, hvorvidt Morris1 framtidige ry væ
sentlig vil være knyttet til de digte, hvormed han har be
riget den engelske litteratur, eller til de bogstavtyper og bog
forsiringer, som han har tegnet og skaaret for det berømte
bogtrykkeri, han anlagde til trykning af sine egne skrifter
og andre bøger, som stod hans hjerte nær.
En af de første store opgaver, Morris satte sig i sin nye
virksomhed, var at reformere teknisk og kunstnerisk den
engelske textilindustri og tapetfabrikation. De gobeliner,
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
