Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATIONAL INDIVIDUALITET.
~\er findes tider i nationernes historie, da følelsen af en natio-
U nal individualitet vaagner og vokser i usedvanlig grad.
En saadan tid har vi her i England nu, da hele nationen sørger
over en dyrebar monark, og et langt og ærerigt regimente er af
sluttet. Ved en leilighed som denne er det, at det nationale liv
bliver saa at sige sig seiv bevidst; dets puls slaar sterkere, dets
følsomhed bliver mere end almindelig virksom og fin. Individet
gaar fuldstændig op i borgeren og patrioten.
En saadan tid kan give meget at tænke paa. Hvad er denne
nationalitetsaand? Hvor meget er den skin og hvor meget er
den virkelighed? Finder vi den fra historiens første tider, eller
er den vokset langsomt frem efterhvert? Slige spørgsmaal tvin
ger sig naturlig frem for tanken.
De aabner blikket for et forskningsomraade, som kanske
bedst kan kaldes nationernes historiske psykologi. Det er ogsaa
et omraade, som viser os enkelte interessante, for ikke at sige
overraskende fænomener. Vi er saa vant til at mene, at natio
nalkarakteren og patriotismen altid og uafbrudt har eksisteret,
saa det bliver vanskeligt for os at tænke en tid, da det ikke var
tilfældet. Og dog var der et tidsrum lige fra det romerske
nges opløsning indtil den nyere tid —, da national individualitet
i virkehgheden var lidet udpræget og patriotismen næsten som
en uddød ild. Der var flere ting, som bidrog til dette. Først og
fremst var det udbredelsen af kristendommen med dens kosmo
politiske tendens, som svækkede nationalfølelsen. Den omvendte
kristen, der led forfølgelse . istedetfor at blive beskyttet af sine
overordnede, saa paa livet som en pilegrimsfærd; han følte, at
her paa jorden havde han intet blivende sted, intet fædreland,
som han skyldte lydighed. Hans tanker var som Chaucer siger!
13 Samtiden. 1902.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
