- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
184

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A man akin to all the univers.»
National individualitet.
o’Neil’er erklærede, at det passede sig ikke for ham at vrænge
munden for at snakke det.
Endnu større var engelskmændenes antipati mod udlændinger;
overfor dem, sagde Defoe, var de «det mest tølperagtige folk paa
jorden» ; slig at «All men think an Englishman the devih. Det
krævede hele Vilhelm den 3djes statskløgt at overvinde indflydelsen
af det faktum, at han var udlænding; han var aldrig virkelig
populær. For at vise, hvor uforstandig denne fordom var, skrev
Defoe sit bekjendte digt «The True-born Englishman». Følgende
linjer indeholder grundtonen :
«A true-born Englishman’s a contradiction,
ln speech an irony, in fact a fiction;
A banter made to be the test of fools,
Which those that use it justly ridicules ;
A metaphor invented to express
Men Vilhelm’s mislikte begunstigelse af sine hollandske ynd
linge ophidsede nationalfølelsen i en saadan grad, at det tilsidst
fandt udtryk i «The Ad of Settlement», som lukkede enhver ud
lænding, seiv om han havde faaet borgerret, adgang til at blive
medlem af statsraadet eller af noget kammer i parlamentet og til
at beklæde noget embede eller eie noget jordegods, givet af kongen’
Det er interessant at se, at tiltrods for denne øboer-fordom
viste englænderne dog i enkelte retninger en ganske sterk til
bøielighed til fremmede moder. Shakespeare har lagt merke til
det og omtaler det ttere gange i sine stykker. Om det er en
anakronisme eller ikke, er vanskeligt at afgjøre, nåar han lader
hertugen af York under omtalen af Richard den 2den hentyde til
«Report of fashions in proud Italy,
Whose manners still our tardy apish nation
Limps after in base imitation.»
Endvidere lader han Portia gjøre nar af Faulconbridge for
hans modejageri : «How oddly he is suited! I think he bought
his doublet in Italy, his round hose in France, his bonnet in
Germany, and his behaviour everywhere.» I klædedragten
fulgte de fine nøiagtig moderne i Frankrig, noget som under
Karl den 2dens regjering gav anledning til en interessant be
givenhed og næsten fremkaldte en strid, der truede Europas fred.
Man havde fundet paa en ny hofdragt for at slippe den
franske mode, som hidindtil var fulgt; «vi skulde som lord
Halifax sagde vise os som et særskilt folk og ikke være un
der efterabelsens trælleaag». Men Ludvig den 14de blev saa
184

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free