Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
National individualitet.
forbitret over dette udslag af engelsk uafhængighed, at han lod
«ne tjenere iføre sig den nye hofdragt og befalede adelsmændene
at gjøre det samme. Dette var en forhaanelse, som seiv ikke
Karl den 2den med sin franske pension i lommen kunde bære med
sindsro. Endvidere er det sikkert, at den franske indflydelse var
meget stor over vort sprog og vor litteratur. Der var en tid da
uvidenhed i fransk var det samme som übekjendtskab med god
tone; eller som Butler udtrykker det i sin «Satire over vor lat
terlige efterabelse af franskmændene» :
«For though to smatter words of Greek
And Latin be the rhetorique
Of pedants counted, and vainglorious,
To smatter French is meritorious.y
I musiken og kunsten overhovedet kan det ikke siges, at eng
lænderne fortjente André Chenier’s bebreidelse blot at beundre sig
seiv. Det var saa langt fra det, at tvertom fremmede kunstnere
blev indkaldt i en latterlig høi grad. I det 18de aarhundrede
naaede denne mani for udlændinger - musikere, operasangere,
tryllekunstnere og denslags sit høidepunkt. En dame hævede
endog sin forlovelse, fordi hendes forlovede var selvstændig nok
til ikke at følge strømmen og falde i henrykkelse over sopranen
Fannelh. Hogarth, penselens og palettens moderne Juvenal, følte
sig dreven til at latterliggjøre al denne affektation i nogle af
sine uforlignelige satirer. Men alt dette var alligevel bare et
forbigaaende indfald af de fine kredse ; modvilje mod fremmede
var dybt rodfæstet i folkekarakteren. Saa sterk var denne følelse,
at den endog havde indflydelse paa det høivigtige madspørgsmaah
Lord Mayor Wilkes friede til folkets gunst ved at forbyde franske
vine til sine banquetter i Mansion House.
Men trods alt er det merkeligt, at seiv i England og endnu
mere paa fastlandet var fædrelandskjærligheden i mange hen
seender temmelig indskrænket lige op til vore dage. For det
første blev den ynkelig fordreiet ved partifanatisme; der var faa,
som hævede sig over det snevre synspunkt, at en politisk eller
religiøs modstander neppe kunde elske sit fædreland. Naar det
imellem hændte, at en trone blev ledig, blev det ulykkelige land
en sand kampplads for ærgjerrige prætendenters og egoistiske
partiers stridigheder; saaledes i Polen efter Sobiesky’s død, da
adelen for at bruge biskop Burnets ord «ligefrem satte
krönen til auktion» og valgte kurfyrsten af Sachsen til konge.
Religiøs intolerance og politisk fanatisme lod- i regelen landets
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
