Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
National individualitet.
om, at det er hans pligt at stemme med sin familie som en
gentleman og ikke lave sig sine egne meninger som en filosofisk
eventyrer. Hertugens holdning med dens foragt og mistillid til
teoretiske grublerier repræsenterer ganske godt hans landsmænds
tanker i det hele. I almindelighed har de den samme foragt for
filosofi, som romerne viste i gamle dage, da de fordømte den som
en undskyldning for at skulke unna livets praktiske krav, og
fordi den gik ud paa at skjule magelighed under en kappe af
talemaader, eller for at bruge Tacitus’ ord : fordi den besmykkede
et «segne otium» med et <nomen magnificum». Denne nationale
tilbøielighed har sat sit stempel paa omtrent hele vor hjemlige
filosofi, saadan som Boutmy interessant har paavist det.
Der er to punkter i Boutmy’s afhandling, som kræver sær
lig opmerksomhed. Det første er rent akademisk, men hænger
alligevel nøie sammen med vort emne. Vi sigter til hans be
merkning om, at England naturligvis fraseet resten af det
forenede kongerige hurtig blev samlet til en nation, mens
denne proces var meget langsommere i Frankrig, som i nogle
hundrede aar bagefter blot var en samling af mere eller mindre
forbundne provinser. Dette synes at godtgjøre den paastand, som
blev fremsat tidligere, at nationalitetsfølelsen blev vakt hurtigere
i England end i de kontinentale lande; at England efter det
romerske riges fald var en af de første nationalenheder, som op
stod. Paa fastlandet havde de kosmopolitiske ideer saadan magt,
at de nedrev grænseskjellene og hindrede folkene i at krystalli
seres og tåge en ensartet form. Hvordan det end er hermed,
kan det faktum, at England naaede til ational selvbevidsthed før
Frankrig, give os en forklaring paa et fenomen, som hidindtil
vistnok ikke er blevet rigtig opfattet; det viser os, hvorfor Frank
rig i sin politiske historie har ligget mindst hundrede aar efter
vort land. De to nationer har i hele sin udvikling fulgt over
ordentlig lige baner, men England har altid været i spidsen.
Frankrig var den gallikanske strid med paven paa en maade et
sent ekko af reformationen, og ligesom i England var den en
patriotisk anstrengelse foråt afkaste et fremmed aag. Karl den lstes
henrettelse, republiken, Cromwells protektorat, restaurationen, Jakob
den 2dens flugt, Vilhelm den 3djes tronbestigelse havde sine side
stykker i Frankrig, hvor Ludvig den 16des henrettelse, republiken,
Napoleons herredømme, restaurationen, Karl den lOdes afsættelse og
Ludvig Filips tronbestigelse foregik i akkurat samme orden. Men
begivenhederne hændte senere end i England. Hvis nationalitets-
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
