Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
National individualitet.
især har store oversjøiske besiddelser, som det ikke fprmaar at
udvikle paa passende maade, mens overalt i de britiske kolonier
døren staar aaben for handelsmænd af enhver nationalitet. At
han ikke kan eller vil se disse fakta beviser blot alt for tyde
lig, hvorledes patriotisme kan gjøre blind, og hvor hurtig en
dyd, nåar den overdrives, kan blive en feil.
Vi gaar derefter over til at se paa nogle af de mere iøine
faldende maader, hvorpaa nationalfølelsen eller patriotismen har
fundet og stadig linder udløb for sine kræfter. Disse udbrud er
undertiden kommet i strid med hinanden paa en meget besyn
derlig vis. Drevet af de samme motiver og virkende samtidig i
samme retning, viser de sig ofte i praksis uforenelige og antago
nistiske. Paa den ene side har vi, hvad vi kan kalde partikula
rismen, eller at de smaa racer, som hver for sig ikke er tal
rige eller sterke nok til at hævde en absolut uafhængighed, ar
beider for at gjøre sine særegenheder gjældende, enten det er i
sproget, litteraturen eller i samfundsinstitutioner. Meget af dette
arbeide har antaget formen af agitation for et eller andet Home
-7?u/e-system for at bruge et velkjend t udtryk. Paa de britiske
øer; i Skandinavien, hvor Norge haardnakket kjæmper for selv
stændig repræsentation i udenrigske anliggender; i det sprogfor
virrede Østerrige-Ungarn, hvor racefiendskab næsten har frem
kaidt et brud; i Spanien, hvor et parti aabent arbeider for et
provinsforbund overalt kan vi se disse kræfter i virksom
hed. Hvor langt de naaede blandt Sydafrikas hollændere, og
hvilke ulykkelige følger de førte med sig, er vi alle vidner til.
De samme magter aabenbarer sig i sprogenes og litteraturens
udvikling. Böhmerne og flamlænderne f. eks. har gjort dette
med paatageligt held ; i Frankrig er den provencalske dialekt
bleven gjenoplivet som poetisk og litterært middel. El af de
merkeligste tilfælde er den nye bevægelse, som er bragt paa fode
i Irland til gjenoplivelse af det gamle irske sprog, saaledes som
underhuset har været vidne til. Ved det irske nationalistmøde
i juni forleden blev denne sag optaget som en del af det politiske
program i følgende ord: «Bevarelsen af det gæliske sprog som
et led i kampen for at vinde vor nationale frihed; dets ret til at
behandles paa samme vis som noget moderne sprog i alle offent
lige skole- og universitetsanliggender, og dets antagelse som mid
del for elementær-undervisningen i alle de distrikter, hvor brugen
af det gæliske sprog er den fremherskende.» Selv Wales kræ
ver at blive repræsenteret i det nationale vaaben.
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
