Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af Professor Moltke Moes samlinger - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af professor Moltke Moes samlinger.
Gid Fanden havde denne nordiske Blufærdighed; denne
lisskorpe, som aldrig vil tøe uden i den allerstærkeste
Varme, denne egoistiske Frygt for at gjøre sig latterlig, denne
Mistillid lige overfor sine bedste Venner! Er det ikke en af
Hovedgrundene, hvorfor I og vi har følt Mistro til Sven
skerne, at de ikke ere saa tørre i deres Tale og Adfærd som
vi, at de ikke idelig standses af denne ængstelige Forbehol
clenhed, som i sin Frygt for at sige for meget begaaer Falsk
hed i modsat Retning ved bestandig at sige for lidt. Det
gaaer endda an, nåar vi tale sammen, hvor et Haandtryk og et
Blik kan udfylde Talens Mangler nogenlunde, men hvad vilde
en Sydbo tænke om os, nåar han læste vore Breve til de aller
nærmeste? Istedetfor Pathos vil han tinde et nøgternt Rai
sonnement, og lærer han ikke at læse mellem Linierne, maa
han ansee os for Dyr med rødt og koldt Blod.
Ak, kjære Ven, jeg arbejder forgjæves paa at afryste
den Blyvægt, som tynger paa min Pen. I 3 Aar har
vi gaaet og seet paa hinanden, og du har Fortjenesten af,
først at have sprængt Gitteret, som forhindrede os fra at
gjøre hvad vi begge følte Trang til. Nu skulde jeg dog takke
dig derfor; nu skulde jeg fortælle dig, at du er en prægtig
Fyr, og at jeg holder uhyre meget af dig; men den fordømte
Ædruelighed og Jevnhed gjør, at ethvert vinget Ord, ethvert
Udtryk, som er over 10 ° R., klinger søgt og opskruet. Tag
da til Takke med mig, som jeg er! Jeg har skrevet dette
Brev mangfoldige Gange i Hovedet, men i denne materielle
Verden kan det ikke hjæipe, at der da var mere lid og Fl agt
deri.
«Mester og Lærling», som ligger til dig hos Steensballe,
vil du have meget at udsætte paa; thi det har jeg allerede 1.
Men døm det ikke efter dets Mangler, men efter dets For
trin! Og gjør dig navnlig Umage for at faae Interesse for
Aagel For hans Skyld er Stykket skrevet, og den særegne
Skikkelse, hvorunder jeg lader Ellefolkene op træde, er betinget
af hvad han skulde være. Imidlertid har jeg ikke været
ganske uden Hjemmel til at forme dem saaledes, skjøndt
1 «Mester og Lærling, romantisk Sangspil» 1852. Hovedpersonen er
«lærlingen» Aage, et forbyttet menneskebarn, der som voksen vender
tilbage til menneskene fra «ellefolkenes» underjordiske verden, under
ledelse af det bortbyttede troldbarn, som imidlertid er blit redaktør og
folketaler paa jorden og intet ved om sin berkomst.
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
