Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
den førnævnte prest til Holum, lagt merke til ham. I en
sygdom havde han faaet en feil i den høire hofte, saa han
var uskikket til militærtjenesten, og han bestemte sig saa til
at blive skolelærer. Ross gav ham nogle ugers undervisning;
det er den samme Ross, som forberedte biskop Schreuder
til artium. Jaabæk havde især udbytte af hans veiledning i
grammatik og stil. Geometri læste han senere paa egen
haand efter Theistes lærebog. Trods al sin flid og sin in
teresse for tal blev han dog aldrig nogen regnemester. Hans
ven Bergsager, der var meget kyndig i matematik, fortalte,
at under samværet i Kristiania havde Jaabæk forsøgt at lære
matematik under hans veiledning, men trods al flid lykkedes
det ikke at komme nogen vei i dette fag. Derimod havde han
lettere for sprog; han lærte sig at læse tysk og engelsk. Han
var lærer i 7 aar i Holum og senere lærer og kirkesanger i
Hartmark 2 aar. Han talte altid med interesse om den tid,
han var lærer, men som kirkesanger likte han sig ikke.
Jaabæk var en mand noget over middelshøide, spæd og
smaalemmet. Han havde sort håar og tæt sjømandsskjeg
under hagen. Hans ansigt havde bestemte og faste træk, og
især den fastsluttede mund og de mørke øine under de
buskede bryn gav det præg af alvor og bestemthed. Hans
stemme var klar og skarp, hans foredrag bestemt og letfatte
ligt. Hans stil, baade i mundtlig og skriftlig fremstilling, var
eiendommelig og letkjendelig; han kunde igrunden aldrig
skrive anonymt, thi man kjendle straks stilen med de korte,
bestemte sætninger og dens eiendommeligheder i udtryk,
billeder og sammenligninger som i ordføining og vendinger.
Hans optræden var djerv og sikker; han var rask og livlig
i sine bevægelser og havde intet af bondens langsomhed i
adfærd og tale. Al hans læsning og skriven havde givet ham
raskhed og sikkerhed i at bruge sproget paa sin originale
maade. Stilen var vistnok præget af hans dialekt, men ord
formerne var «korrekt» bogmaal. Han bebreider jo Ueland,
at denne, som var langt mindre bogmenneske, blander op
sin tale med dialekt. Maalmand var han altsaa ikke. Vist
nok tog han hensyn til Christoffer Bruuns bekjendte tanke
om at tvinde Jaabæks bondevenbevægelse sammen med maal
sagen og folkehøiskolesagen, og han likte den politiske tanke
i maalsagen som en bondesag, men talte man til ham om
sprogformen, svarede han altid: «Jeg er fra en kant af lan-
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
