Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Jaabæk.
det, hvorom der staar paa et gammelt kart: Her taler nord
mændene dansk.» Denne udtalelse viser, hvilket bogliv han
igrunden har ført ligefra sin ungdom. Havde han havt øre
for sit bygdemaal, vilde han have skjønnet, at de mandalske
dialekter trods sine bløde konsonanter er et rigt og karak
teristisk norsk bygdemaal.
Hans mundtlige foredrag var kort, pointeret og interes
sant; derfor hørtes han altid med stor opmerksom hed i.stor
tinget og amtstinget som paa folkemøder. Han krydrede det
gjerne med anekdoter og kvikke bemerkninger, saa han satte
tilhørerne i stemning; det hændte, at tingsal og gallerier
gjenlød af munterhed under hans tale. Han forkyndte mangen
gang de mest radikale meninger og kunde gaa skarpt irette
med sine modstandere, men var altid human og nobel i sin
optræden, aldrig krænkende og saarende. Dette stred mod
hans væsen og tænkesæt. Han «mente og talte vel» om sine
modstandere. Der er vel faa, som har omtalt Schweigaard
og Aschehoug med mere uskrømtet anerkjendelse. T kampen
om meninger og anskuelser faldt han ikke ned til personlige
angreb. Her fraregnes et enkelt tilfælde, da en prest havde
stemplet ham som «berygtet», hvor han som nødverge trak
offentlig frem prestens privatforhold. Uagtet han ofte stod i
skarpe debatter, hændte det aldrig, at han blev tilrettevist af
præsidenten. Han havde ogsaa formelig studeret engelske reg
ler for parlamentarisk debat og lagde sig efter at overholde dens
former ligetil smaating, f. eks. istedetfor at nævne navne kun
at tale om «repræsentanten fra» vedkommende distrikt osv.
Sin parlamentariske form overførte han paa bondeven
foreningerne og deres sammenkomster. Det gik meget strengt
og regelmæssigt ti!, især i de møder han seiv styrede. Ingen
fik tale, som ikke først havde faaet ordet af formanden, og
alle maatte nøie holde sig til den foreliggen de sag; ellers tog
han übarmhjertig ordet fra dem. Kun deputerede fik adgang
til de større møder. Hans gamle ven Vinje reiste op til et
landsmøde paa Hamar og mente at skulle overtale Jaabæk
til at lade ham faa lov til at deltage, men nei ! Vinje maatte
holde sin bondeventale i et andet lokale for tilfældige til
hørere. Den strenge organisation og faste forretningsform
gav bondevenforeningerne styrke og anseelse og opdrog med
lemmerne i forretningsdygtighed for det kommunale og poli
tiske liv.
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
