Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
I privatlivet var Jaabæk fordringsløs, jevn og elskværdig,
underholdende og interesseret i samtaler; han hørte gjerne
og opmerksomt paa andre og fordrede ikke seiv at føre or
det. Ligeoverfor folk med andre anskuelser blev han ordknap
eller taus, nåar man kom ind paa stridsspørgsmaal; thi der
kom intet andet end trætte og uhygge ud af personlig strid;
men han parerede gjerne spøgefulde bemerkninger og var
forøvrigt förekom mende ogsaa ligeoverfor modstandere. Med
meningsfæller vilde han gjerne tale om politiske spørgsmaal,
især om bestemte sager, og de enkelte gange det lykkedes at
faa ham i større selskaber, var han oprømt og livlig. Men
han ansaa saadanne stunder for bortkastet tid.
Jaabæks anskuelser i alle hovedspørgsmaal har han lagt
klart i dagen. 1 religiøse ting var han rationalist. Allerede
som gut øvede han kritik over beretninger i det gamle testa
mente. Men han satte det nye testamente høit og brugte
det meget. «Jesu lære», navnlig i bjergprædikenen, var hans
religion. Som ung var han sterkt paavirket af Gellerts «Mo
ralske forelæsninger». Han var i liv og tænkesæt en from
mand, snil og hjælpsom og søgte at realisere den kjærlig
hedens lov, der for ham var al religions hovedsag. Derimod
kunde han ikke forsone sig med, hvad han kaldte «teo
logien» eller «dogmatiken». Politisk var han republikaner og
ansaa denne statsform for den bedste og mest betryggende.
Kongedømmet kunde taales, nåar det var republikansk og
tjente folkeviljen; en tale i stortinget sluttede han med føl
gende citat:
«Fred med kongerne paa jorden,
nåar de gaar med visdom frem.
Hader de først ret og orden,
ingen ting kan redde dem.»
«Folkeviljen» saaledes som den frem træder gjennem
lovbestemte forhandl!nger og organer skulde være driv
kraften og lederen i samfundets offentlige liv. Derfor var han
den videstgaaende repræsentant for selvstyret paa alle feiter.
Som beundrer af England var han altid varm tilhænger af
parlamentarismen og vilde mod sit program i andre for
hold sikre statsraadernes uafhængighecl ved rundelige vart
penge.
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
